Iværksættere

At arbejde med passionerede iværksættere og deres innovative teknologi får det bedste frem i vores eksperter. Glæden ved at lære om en ny teknologi eller brandidentitet og sammen med kunden skabe fremtiden for en iværksættervirksomhed er en stor motivationsfaktor for os.

Vi hjælper iværksættere og små virksomheder med at undersøge og vurdere markedet for at sikre, at konkurrenter ikke allerede har patenteret et lignende produkt eller teknologi. Når vi har sikret, at opfindelsen er patenterbar, hjælper vi med at udforme og indlevere patentansøgninger, så iværksætterens rettigheder er beskyttet.

Vi hjælper også iværksættere med at vælge og registrere deres firmanavn, produktnavne og logo og med at få større bevidsthed om, hvor vigtigt det er at have en varemærkestrategi. Det kræver omtanke og juridisk indsigt at give sin virksomhed et godt navn, der kan varemærkebeskyttes. Når det gøres rigtigt, kan navnet ofte vise sig at være iværksætterens stærkeste brandingredskab.

Vi har forståelse for, at lovgivningen omkring immaterielle rettigheder kan være svær at forstå. Når vi rådgiver iværksættere, er det iværksætterens passion, kreativitet og ambitioner, der er fundamentet for et frugtbart samarbejde, og ikke kundens viden om IPR-lovgivning.

Derfor møder vi vores kunder i øjenhøjde og går ind i deres innovative, ud af boksen-tankegang for at finde den bedste løsning for hver enkelt kunde. I sidste ende bliver vi drevet af at hjælpe talentfulde iværksættere til at gøre deres nystartede virksomhed til en konkurrencedygtig, succesfuld forretning ved at beskytte deres rettigheder på et tidligt tidspunkt.


Nedenfor kan du læse, hvordan vi har samarbejdet med andre iværksættervirksomheder:

NITG: Grøn fangstteknologi nu stærkt beskyttet i internationale farvande

 

Konventionelle fiskerimetoder er hverken bæredygtige eller effektive, når man vil fiske efter krill og vandlopper. I 2014 satte Norwegian Innovation Technology Group (NITG) sig for at ændre dette med deres innovative HARVISH® teknologi (en sammentrækning af de engelske ord harvest og fish).

Læs mere om NITG

 

MATTER: Teknologi med bred anvendelse kræver bred patentbeskyttelse

 

Den norske virksomhed, Matter, har sikret sig europæisk patent med den bredest mulige beskyttelse på deres mineralteknologi. Patentstrategien er afgørende for virksomheder, der markedsfører en teknologi, der kan anvendes vidt og bredt.

Læs mere om Matter

 

ISOFIRMS: IPR med i fødslen af IsoFirms

 

Den life science orienterede-startup IsoFirms er et af de firmaer, som Plougmann Vingtoft hjælper med IPR-rådgivning. IsoFirms er via research og regulatorisk arbejde nået frem til overraskende fund på en vækst- og sundhedsfremmende ingrediens, Isosteviol, som til dette patent er brugt på grise.

Læs mere om IsoFirms

 

BLUE CELL THERAPEUTICS: Den gode idé skal beskyttes i tide

 

Blue Cell Therapeutics har med hjælp fra Plougmann Vingtoft søgt patent på sin stamcelle-baserede metode, der giver impotente mænd potensen tilbage efter operation for prostatacancer. ”Man skal have investorer med, og de vil gerne have en vis form for sikkerhed for, at den viden, der ligger bag produktet, er bundet i virksomheden”

Læs mere om Blue Cell Therapeutics

 

FRUGTKURVEN: IP og markedsføring går hånd i hånd med forretningsstrategien

 

FrugtKurven startede med at udbyde frugtordninger til det danske erhvervsliv og har siden udviklet flere koncepter i et marked præget af stor konkurrence. Med en forretning i konstant udvikling og i tæt kapløb med konkurrenter, er FrugtKurvens IP-rettigheder en væsentlig del af både markedsførings- og forretningsstrategien.

Læs mere om Frugtkurven

 

PRECURE: Smarte ”wearables” starter vanebrud

 

Precure introducerer smarte albueærmer, der hjælper med at forebygge arbejdsskader og løfte arbejdsmiljøet. Det danske start-up har allerede fået registreret varemærker og søgt patenter på deres idé, og de er derfor ikke langt fra at kunne påbegynde samarbejdet med interessenter på tværs af Atlanten.

Læs mere om Precure

 

AGUARDIO: Designbeskyttet vandsensor får os til at tage kortere bade

 

Aguardio har udviklet et IoT-baseret system til brusebadet, der får brugeren til at mindske sit vandforbrug. Løsningen er allerede designbeskyttet, og Aguardio arbejder nu på en IPR-strategi for datadelen, som spiller en større rolle, end stifterne først havde troet.

Læs mere om Aguardio

 

CERCARE MEDICAL: Patentbeskyttelse af kunstig intelligens åbner døren til en helt ny verden

 

Aarhusvirksomheden Cercare Medical har udviklet og fået patent på algoritmebaseret kunstig intelligens, der skal hjælpe læger med lynhurtig analyse af scanningsbilleder.

Læs mere om Cercare Medical

 

WILGART: Kasketmageren, der skiftede varemærke

 

Silas kom i konflikt med et andet firma, da han ville registrere sit varemærke i EU.

”Jeg regnede ikke med, at det ville blive noget problem. Det store firma stavede jo deres navn fuldstændig anderledes end mit,” fortæller Silas. Men efter at have snakket med en varemærkerådgiver hos Plougmann Vingtoft, blev Silas klar over, at det alligevel ikke var så ligetil.

Læs mere om Wilgart

 

KITEMILL: Fra idé til IPR-strategi og effektiv forretningsmodel

 

Inspireret af vandsporten kitesurfing, hvor et surfbræt trækkes frem i vandet ved hjælp af kraften fra en højtflyvende drage, fik norske Kitemill en brandgod idé.

Hvorfor ikke benytte samme princip til at producere CO2-neutral energi i højere luftlag, hvor luftstrømmene er endnu stærkere og mere stabile? Dermed var teknologien bag ’Kites’ født.

Læs mere om Kitemill