KITEMILL: Fra idé til IPR-strategi og effektiv forretningsmodel

Inspireret af vandsporten kitesurfing, hvor et surfbræt trækkes frem i vandet ved hjælp af kraften fra en højtflyvende drage, fik norske Kitemill en brandgod idé. Hvorfor ikke benytte samme princip til at producere CO2-neutral energi i højere luftlag, hvor luftstrømmene er endnu stærkere og mere stabile? Dermed var teknologien bag ’Kites’ født.

Kitemill_2

Drageenergi med stort potentiale

Kites er en attraktiv og interessant energikilde ud fra flere parametre:

  • De ekstreme vindforhold og rækkevidden gør kites langt mere effektive end traditionelle vindmøller. Forskere fra Stanford University har bl.a. beregnet, at hvis blot én procent af energiindholdet i atmosfærens jetstrømme kunne indfanges, ville det dække hele klodens nuværende energibehov. Her er der godt nok tale om såkaldt jetstrømsvindmøller, som sendes op i 10 kilometers højde, men det siger alligevel noget om potentialet.
  • Produktionsomkostningerne er mindre end f.eks. vindmøller, da konstruktionen er meget enklere.
  • Kites kan sættes op hurtigt og tages ned igen lige så hurtigt. Det reducerer risikoen for havarier.

Kitemill stod altså med en idé i hænderne, der kunne revolutionere vindindustrien, men manglede viden om patentrettigheder og om, hvordan man driver forretning i en branche fyldt med offentligt støttede teknologier. Særligt det sidste var vigtigt for Kitemill og en af hovedårsagerne til, at de valgte netop Plougmann Vingtoft.

Kitemill_3

IPR-rådgivning hele vejen rundt

Plougmann Vingtoft kunne hjælpe den norske virksomhed med at udvikle en langtidsholdbar IPR-strategi og indgå de nødvendige juridiske aftaler som licens- og samarbejdskontrakter. Men det, der for alvor gav Kitemill vind i sejlene, var rådgivningen fra Plougmann Vingtofts afdeling, tto, der er eksperter i at kommercialisere idéer og opfindelser.

tto-rådgiverne kunne bl.a. tilføre Kitemill afgørende viden om forretningsmulighederne i vindindustrien, som er en relativt lille industri i Norge. Derudover hjalp tto Kitemill med at sammensætte en plan for at udvikle deres idé til en sund forretning. Det betyder, at Kitemill nu er kommet et vigtigt skridt nærmere sit kommercielle gennembrud.

Står du også med en ny teknologi i hænderne, som har potentialet til at revolutionere dit marked? Hvis ja, så står vores eksperter i patenter, varemærker og forretningsstrategi altid klar til at rådgive dig og din virksomhed.

Kontakt os, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe.