Hvordan patenterer man en innovativ, klimavenlig teknologi til at høste havets ressourcer i internationale farvande, hvor patentlovgivningen ikke gælder? Med hjælp fra Plougmann Vingtoft fandt HARVISH® en løsning på problemet.
Glem insekter. I fremtiden kommer du til at spise krill.
Mesopelagiske arter såsom krill og vandlopper har potentiale til at løse fremtidens mangel på fødevarer. De er særdeles nærende, og der er masser af dem i verdenshavene.
Men konventionelle fiskerimetoder er hverken bæredygtige eller effektive, når man vil fiske efter krill og vandlopper.
I 2014 satte Norwegian Innovation Technology Group (NITG) sig for at ændre dette med deres innovative HARVISH® teknologi (en sammentrækning af de engelske ord harvest og fish).
”Vi ønskede at bidrage til at løse miljøproblemerne i moderne fiskeri og bistå i overgangen til mere bæredygtige fiskerimetoder,” forklarer Alistair Pelly, adm. direktør i NITG.
Miljøvenlig teknologi til høst af krill
Hos NITG spurgte de sig selv:
Hvad hvis vi kunne bruge havets egen teknologi – bioluminiscens – til at tiltrække krill i store stimer og indsamle dem ombord på vores eget fartøj?
Det blev startskuddet til udviklingen af virksomhedens undervandspumpefartøj ved navn HARVISHER®, som fiskerbåde let kan både udsætte og indhente igen.
Krillen tiltrækkes ved hjælp af lys placeret i indsugningshullerne. Krillen sværmer omkring det lyseste punkt nær lyskilden – et slags ”point of no return”. Derefter pumpes krillen levende ombord på skibet, hvorefter det kan bruges i krillolie, fødevarer eller foder.
Til forskel fra konventionelt fiskeri med bundgarn kommer HARVISHER® aldrig i kontakt med havbunden, hvilket er sundt for både havbunden og havmiljøet.
Gennemprøvet: Næsten ingen bifangst
HARVISH®-teknologien og dens krillfangster er blevet testet grundigt i Island med hjælp fra forskere fra Islands Marine Research Institute og Z-Marine AS.
Konceptet er gennemtestet og teknologien er siden forbedret. Resultatet er en klimavenlig og praktisk talt bifangstfri metode til at fange krill, der nu er klar til at blive lanceret hos de først pilot-kunder.
”Vores fangster er ekstremt rene med HARVISH®-teknologien. Ved traditionelle fiskerimetoder kan man se bifangstniveauer helt oppe i nærheden af 25%, mens vores ligger helt nede på 0,2%,” siger Alistair Pelly.
Sådan patentbeskytter man i internationale farvande
”Patentering var afgørende for at beskytte vores investering. Udviklingsomkostningerne var ret høje, og vi var nødt til at indvie eksterne parter i vores teknologi, da vi placerede den ombord på en fiskerbåd. Så vi var nødt til at patentere meget tidligt i processen,” forklarer Alistair Pelly.
Patentlovgivningen gælder dog ikke i internationale farvande, hvor HARVISH® typisk bliver brugt. Der var derfor brug for en usædvanlig patent-strategi.
Matteo Biancardo, NITG’s patentrådgiver hos Plougmann Vingtoft, forklarer strategien:
”Vi patenterede HARVISH® i kystlande med stærke fiskeriindustrier, hvorfra sådan en teknologi kunne lanceres. Nu har HARVISH® en af de bredeste patentbeskyttelser, jeg nogensinde har arbejdet med,” siger han.
Ærlig patentrådgivning ledte til investering
Matteo Biancardo og hans team rådgav NITG om patentering og investorstrategi for HARVISH® og hjalp med at indlevere patentansøgninger i de forskellige lande:
”Uden patentet havde vores første investor aldrig investeret. Plougmann Vingtoft gjorde det lettere at forstå og navigere i patentjunglen, og vi sætter pris på deres ærlige rådgivning. De er villige til at sige, ”den her vej er værd at følge, og den her er ikke”. Vi endte med at patentere i ret mange lande, og det er dyrt, hvis du ikke begrænser dig selv strategisk,” siger Alistair Pelly.
Beskyt den generelle idé, specificér bagefter
Den første patentfamilie var meget bred og beskyttede det generelle koncept bag HARVISH®: nemlig at sværme arten ved hjælp af lys, der efterligner bioluminiscens, og så pumpe krillen ombord.
Efterhånden som NITG testede og videreudviklede HARVISH® i Island, tilføjede de flere specifikke patenter til porteføljen for at beskytte de tekniske tilføjelser.
”Mit råd til andre, der udvikler og tester kompliceret teknologi, er at starte med et bredt, generel patent,” siger Matteo Biancardo.
”Det beskytter din idé, mens du stadig er i udviklingsfasen. Så kan du lave specifikationer senere. Patentsystemet tillader dels at du implementerer ændringer til dit originale patent (f.eks. eksempler på variationer af den originale idé), og dels at du tilføjer mere specifikke patenter til en patentportefølje, hvis du opdager eller udvikler noget nyt.”