Beskyttelse af varemærker i metaverset

Med den stigende interesse i metaverset ser den europæiske varemærkemyndighed EUIPO tilsvarende en eksplosion i antallet af varemærkeansøgninger med henblik på beskyttelse af varer i den virtuelle verden. Betyder det også, at du bør handle nu?

Bør du beskytte dine varer i metaverset

Metaverset er stadig et relativt nyt begreb og fænomen. Det er endnu uvist, hvilken størrelse det vil have, og hvilken betydning det vil få for virksomheder og forbrugere. Lige nu er tendensen, at det primært er de store modehuse, kosmetikkæder og underholdningsvirksomheder, som registrerer deres varemærker, for det vi kalder virtuelle varer. Det gælder f.eks. NIKE® og SEPHORA ®.

Det er derfor umiddelbart nemt at tænke, at man som en mindre virksomhed ikke behøver at registrere sit varemærke i den virtuelle verden. Dette behøver dog ikke at være tilfældet. Hvis metaverset udvikler sig som forudset, vil det nemlig betyde, at flere vil ende med at handle i den virtuelle verden på samme måde og samme typer af varer, som vi gør i den fysiske verden.

Overvejelser om registrering af virtuelle varer

Udgangspunktet er normalt, at det som gælder i den fysiske verden også skulle gælde i den virtuelle verden. Dette er for nyligt blevet statueret af domstolen i USA i en sag mellem Hermès og MetaBirkins om netop eneret til Non-Fungible Tokens (NFT), som er det ord, der bruges omkring de virtuelle varer i metaverset. Sagen handlede om, at MetaBirkins havde skabt nogle NFT’er af Hermés’ taske fra den virkelige verden, og domstolen fandt heldigvis, at det var en krænkelse af Hermés’ varemærkeret (fra den fysiske verden).

På den baggrund er det derfor værd at tage med i sine overvejelser, at det formentlig er muligt at håndhæve en krænkelse af et varemærke i den virtuelle verden, selvom det ikke er registreret for varer heri. Dog er Hermés som bekendt et meget velkendt mærke, som derfor har en bredere beskyttelse. Hvis du har et mindre kendt varemærke, er det altså ikke garanteret, at udfaldet vil være det samme.

Sagen er derfor den, at hvis du vil være helt sikker på at kunne håndhæve dine rettigheder, er du bedre stillet med en varemærkeregistrering, der også dækker virtuelle varer og ikke kun fysiske varer, hvis en virtuel vare krænker dit varemærke.

Selve kategoriseringen af varer i metaverset

I varemærkeverdenen klassificeres virtuelle varer i en særskilt vareklasse, nemlig klasse 9 og denne klasse indeholder al slags software.

Hvis dit varemærke i forvejen skal omfatte klasse 9, kan du derfor lige så godt tage ”virtuelle varer” med i klassen, hvis du anser det for muligt, at dine varer en dag handles i metaverset.

Der er rigtig mange virksomheder, som ikke har varemærker, der dækker klasse 9. Hvis du er en af dem, vil det være relevant at overveje, om du vil tage den ekstra udgift det indebærer at søge på ny og tage en ekstra vareklasse med.

Du skal dog være opmærksom på, at varemærker underlægges brugspligt efter 5 år. Hvis du efter 5 år ikke kan vise, at dit varemærke er i brug for ”virtuelle varer”, kan du derfor risikere, at disse varer eller hele klassen udslettes fra din registrering, såfremt nogen skulle udfordre det.

Kontakt os

Hvis du vil høre mere om, hvordan du sikrer dine varemærkerettigheder i den virtuelle verden, så kontakt vores varemærkechef Ellen Breddam. Du er også velkommen til at udfylde nedenstående kontaktformular:

Kontakt vores eksperter

Undlad venligst at benytte denne formular til kommunikation om igangværende sager. Kontakt i stedet din Plougmann Vingtoft ekspert direkte.

  • Få mere information om hvordan vi behandler og beskytter dine data her.