Der er en vis hype omkring dét, man kalder non-fungible tokens (forkortet NFT’er), men der er ikke mange, som ved, hvad det reelt handler om. Jeg vil her forsøge at løfte sløret for, om det er noget, som er i fremtiden – eller om der reelt er tale om varm luft – en døgnflue.
Non-fungible tokens (NFT’er) og blockchain hænger uløseligt sammen, for bag en NFT ligger der en unik kode, som gemmes og beskyttes på en offentligt tilgængelig blockchain. Dette betyder, at der vil være et evigt og tilgængeligt register af hele overdragelsesrækken og dermed, hvem der er retmæssig ejer til en NFT.
Med andre ord, så repræsenterer en NFT et unikt bevis på ejerskab af noget, der ikke er en fysisk genstand, f.eks. digitale kunstværker, smykker, videoer, tøj, ure etc.
Normalt er det sådan, at alt på internettet kan kopieres – ofte ret nemt. Men med introduktionen af NFT, som er knyttet op på en blockchain, får man en værdi, som ikke kan kopieres. Der er kun denne ene unikke NFT.
Så kan I spørge, har dette ikke kun betydning for rigtige kunstnere? Det korte svar er nej for med den mulige udbredelse af metaverset, hvor vi alle i en ikke så fjern fremtid har en digital avatar, vil der være behov for køb af fødevarer, tøj etc. – også i den digitale verden.
Bl.a. har Walmart med deres seneste ansøgninger om varemærkebeskyttelse af forskellige virtuelle varer som elektronik, legetøj og hudplejeprodukter vist, at de gør klar til at sælge virtuelt merchandise i online-butikker. Online-butikker der vel at mærke skal benytte sig af Walmarts egen kryptovaluta, hvor de også vil sælge non-fungible tokens (NFT’er).
Walmart er ikke den eneste supermarkedskæde, der har ansøgt om varemærkeregistrering for at indtage metaverset. Det samme har den amerikanske supermarkedskæde Publix samt fastfoodrestauranterne McDonald’s, Panda Express, Carls Jr., Burger King, Taco Bell, KFC og flere, der også vil sælge NFT’er og virtuelle føde- og drikkevarer etc. Man kan således forestille sig, at der i forskellige Virtual Reality (VR) universer og spil vil blive behov for at kunne handle med varer, herunder indkøbsvarer, hvor NFT’er også kan komme i spil.
Og som med andre former for ejerskab, så kan man tillade andre at bruge ens ejendom mod betaling, eller man kan leje/lease brugen til en tredjemand, og man kan vigtigst af alt forhindre andre i at bruge ens navn eller logo, hvis brugen er kommerciel.
Selvom flere store og internationale virksomheder er hoppet på vognen, er det til dato stadig begrænset, hvem der har benyttet sig af muligheden for at beskytte produkter, der sælges i supermarkeder og hos købmænd, som en digital vare, en NFT. De eneste eksempler, som jeg er faldet over, er:
- CHUPA CHUPS®, som har registreret deres logo som ”virtuelle varer, der kan downloades… i form af bolsjer, slikkepinde, etc.” (Se EUTM nr. 018710013 CHUPA CHUPS)
- O.B.®, som bl.a. er registreret for ”virtuelle produkter til sundhedsbeskyttelsesformål” og ”detailvirksomhed online i forbindelse med: Virtuelle varer nemlig Hygiejniske beskyttelsesprodukter” (se EUTM nr. 018708792 O.B.)
- HEINEKEN®, som bl.a. er registreret for ”detailhandel via internettet og onlinedetailforretninger i forbindelse med følgende varer: Non-fungible tokens (NFT’er) Nemlig, Øl, Alkoholholdige drikke, Ikke-alkoholholdige drikke” (se EUTM nr. 018648260 HEINEKEN)
- RED BULL®, som bl.a. er registreret for ”virtuelle varer, der kan downloades… Alkoholholdige og ikke-alkoholholdige drikke…” (se EUTM nr. 018660686 RED BULL)
- MONSTER ENERGY®, som bl.a. er registreret for ”virtuelle varer, der kan downloades, nemlig, computerprogrammer med følgende varer: Drikkevarer, Fødevarer…”, (se EUTM 018660703 MONSTER logo og EUTM 018660705 MONSTER ENERGY)
- HEINZ®, som bl.a. er søgt registreret for ”downloadable virtual goods, namely, food and beverage products” (se EUTM 018725954 HEINZ)
Det er således de store producenter, som indtil videre har kastet sig ud i at beskytte deres navn – nogle som et direkte værn mod misbrug i den virtuelle verden, og nogle måske også for at afsøge mulighederne for nye afsætningskanaler og nye muligheder for deres brand.
Hele snakken om NFT’er og behovet for, at virksomheder skal beskytte sig mod virtuelle krænkelser minder i øvrigt om dengang, da internettet og brug af hjemmesider var nyt og spændende. Her er vi tilbage omkring 2000-2005.
Dengang var der også megen snak om, at nu kommer der noget nyt, hvor de velkendte og etablerede mærker bliver udsat for et pres for at beskytte sig mod virtuel udnyttelse. Men heldigvis fandt domstolene et fint leje og stadfæstede, at selvom krænkelsen er virtuel, så kan det stadig straffes. Der er således mange domænenavne, som er blevet overdraget til den rette indehaver af navnet, og hjemmesider, som er blevet slettet, uden at rettighedshaverne behøvede at beskytte sig mod en sådan krænkelse ved valg af varemærkestrategi og valg af beskyttelse.
Mange har spekuleret i, om NFT’er er kommet for at blive. Det er endnu svært at sige og endnu sværere at forudsige, hvad det vil have af betydning i relation til ens varemærker. Som vi dog bevæger os mere og mere ind i en digitaliseret verden, er det dog ikke utænkeligt, at de faktisk er kommet for at blive, og hvis man lytter til eksperterne, handler det om at springe med på vognen inden, det er for sent.
Kommentaren er oprindeligt bragt i Dagligvarehandlen 23.09.22 i en revideret udgave.
