Få hjælp når du skal søge patent på din idé

Har du fået en god idé til et nyskabende produkt, som resten af verden skal have glæde af? Så er det vigtigt, at du allierer dig med en erfaren rådgiver omkring patent og beskyttelse af dine rettigheder – og helst inden du går i gang med udvikling og lancering af produktet.

En patentansøgning er nemlig en proces, der til tider godt kan opleves som at bevæge sig ind i en juridisk jungle med patenttekniske specifikationer, krav og tidsfrister undervejs. I vores rådgivning trækker vi på mange års erfaring med at hjælpe store såvel som nystartede virksomheder sikkert igennem denne proces.

Sikring af dine rettigheder er en investering i din virksomheds fremtid. Vores eksperter, der arbejder i industrispecifikke teams med indgående kendskab til et væld af teknologiområder, har stort fokus på at afsøge mulighederne for at bruge patentet, så du kan tjene penge på det.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig? Kontakt os via formularen herunder og få en vurdering af din situation fra patentekspert. Husk at:

  • Din henvendelse er helt uforpligtende og koster dig ikke noget
  • Hvis du vil tale videre, tilbyder vi et møde som også er gratis og uforpligtende for dig
  • Vi behandler naturligvis din henvendelse og din sag fortroligt

Længere nede på siden kan du læse mere om vores rådgivning, og hvorfor det er vigtigt, at du på så tidligt et stadie i produktudviklingen som muligt sikrer dig rettighederne til din idé.

Vi står klar til at rådgive dig

Undlad venligst at benytte denne formular til kommunikation om igangværende sager. Kontakt i stedet din Plougmann Vingtoft ekspert direkte.
  • Få mere information om hvordan vi behandler og beskytter dine data her.

 

Patentrådgivning er en vigtig investering

Med professionel patentrådgivning kan du beskytte dine innovative idéer og opfindelser, undgå at krænke andres eksisterende rettigheder og ikke mindst tiltrække stærke investorer, der kan give din virksomhed ekstra vind i sejlene.

Studier viser, at virksomheder, der har fokus på at beskytte deres IP/IPR-rettigheder, klarer sig bedre i forhold til omsætning, bruttoavance og værditilvækst sammenlignet med virksomheder, der ikke har fokus på IPR-rettigheder. Derfor er det vigtigt, at du fra begyndelsen får lagt en plan for, hvordan du arbejder med og forholder dig til dine immaterielle rettigheder.

Tænk patentrådgivning ind fra begyndelsen

Inden du går i gang med udviklingen af dit produkt, skal du finde ud af, om du kan komme til at krænke andres allerede eksisterende rettigheder. Når du har fået afklaret dit råderum, skal du finde ud af, hvordan du vil beskytte dit produkt og navn. Uden denne beskyttelse risikerer du nemlig, at andre kopierer dit produkt, eller kommer før dig med registreringen af en tilsvarende opfindelse.

Når man som start-up skal tiltrække kapital, er det en forudsætning, at idéen og produktet er beskyttet via et patent og/eller en varemærkebeskyttelse. Det kræver investorerne ganske enkelt. Derfor har det også været afgørende for os, at vi har haft professionelle rådgivere inde over vores produkt helt fra starten.

 

– Bjarne Flou, adm. direktør i OBI Medical

Vores patentrådgivere hjælper dig med at undersøge, om der findes rettigheder i Danmark og i udlandet, som kan bremse for udnyttelsen af din forretningsidé. Vi hjælper dig også med at udarbejde en langsigtet strategi, som beskytter dit produkt bedst muligt.

Eksempler på vores patentrådgivningsydelser:

 

  • Nyhedsundersøgelser – Undgå at spilde tid og penge eller krænke andres rettigheder
    Vi undersøger, om jeres produkt eller idé er en reel nyhed. Måske har andre allerede fået patent på et tilsvarende produkt eller en lignende teknologi.
  • Udarbejdelse og indlevering af patentansøgninger
    Er jeres idé en nyhed, er det vigtigt at få beskyttet rettighederne. Vi kan hjælpe med ansøgningen.
  • Strategisk analyse af idéens forretningspotentiale
    Fx en Freedom to operate-analyse, hvor I får overblik over, om et produkt frit kan lanceres på et givent marked, eller om det evt. er dækket af andres rettigheder.
  • Konflikter, krænkelser, indsigelser og retssager
    Er dine IPR-beskyttede produkter eller idéer blevet krænket? Vil du gøre indsigelser mod andres rettigheder? Skal der føres retssag? Vores erfarne patentrådgivere har stor erfaring med alle former for nationale og internationale konfliktsager.

Vi tilpasser patentrådgivningen til jeres virksomhed

Der er naturligvis forskel på, om vi rådgiver en stor, multinational virksomhed eller iværksættere med begrænset økonomisk råderum. Derfor skræddersyr vi en fleksibel proces og tilpasser vores rådgivning, så den svarer til netop dine behov.

Et godt eksempel på vores rådgivning af en iværksættervirksomhed er den opgave, vi løste for de to ildsjæle Jonas og Nikolaj, der ejer designvirksomheden Mono+Mono. Læs casen her

Strategisk patentrådgivning tiltrækker investorer

Når patenter er tænkt ind og etableret tidligt i forløbet, skaber det tryghed omkring projektets fremtidsperspektiver. Det sender et vigtigt signal til potentielle investorer, om at du arbejder professionelt med dit produkt, og det øger dermed jeres mulighed for at skaffe kapital.

For en opstartsvirksomhed kan patenter og patentrådgivning ved første øjekast ligne en dyr og indledningsvis overflødig investering, men chancen for at tiltrække stærke investorer og rykke op i den store liga øges markant, hvis virksomheden tidligt beskytter sin teknologi.

Patenter hjalp Libratone ud over rampen

Libratone er en af de mange virksomheder, vi har rådgivet om patenter og varemærker. Deres prioritering af et strategisk fokus på IPR havde stor betydning for gennem etableringsprocessen af Libratone brandet på et marked, der allerede var stærkt og veletableret.

Patenteringen af virksomhedens produkter var bl.a. medvirkende til, at Libratone fik etableret et lukrativt samarbejde med Apple. Deres bevidste arbejde med IPR-rettigheder viste sig at være yderst vigtig for udviklingen af forretningen og fik over tid stor betydning for virksomhedens markedsværdi.

Læs hvordan vores patentrådgivning hjalp højttalervirksomheden Libratone ud over rampen på et fantastisk væksteventyr

 

Vi står klar til at rådgive dig

Undlad venligst at benytte denne formular til kommunikation om igangværende sager. Kontakt i stedet din Plougmann Vingtoft ekspert direkte.
  • Få mere information om hvordan vi behandler og beskytter dine data her.

 

Tilbage til siden “Patenter”