Managing IP udpeger fem IP Stars 2023 hos Plougmann Vingtoft

Igen i år har Plougmann Vingtofts eksperter gjort sig positivt bemærket hos Managing IP (MIP), hvor fem af vores rådgivere netop er blevet udnævnt til IP STARS 2023.

Fagmediet Managing IP er en af de førende internationale kilder til nyheder og analyser inden for immaterielle rettigheder, og siden 1990 har de undersøgt IPR branchen og publiceret en liste over de førende IP-rådgivere, IP Stars.

Listen af IP Stars, som netop er blevet publiceret, sætter således fokus på de IP-rådgivere, der har opnået særligt gode resultater i årets løb og er resultatet af utallige interviews og uafhængige analyser af sagseksempler, markedsdata, kundeundersøgelser, peer reviews og –anbefalinger samt interviews med branchefolk og repræsentanter fra industrien.

Og nu drysser MIP igen IP-stjerner ned over fem af vores eksperter.

Således er varemærkechef Ellen Breddam blevet udnævnt som Trademark Star 2023, mens Peter SørensenKim WagnerKatja Sørensen og Michael Friis Sørensen alle er udpeget som Patent Stars 2023.

For at blive udpeget som IP Star skal man som rådgiver have modtaget et betydeligt antal anbefalinger fra både kunder, samarbejdspartnere og branchekolleger.

Vi er begejstrede og stolte over at være blevet indstillet til denne anerkendelse og beærede over at modtage denne hæder endnu engang.

Find alle vores eksperter her, eller send en mail til pv@pv.eu for at blive sat i kontakt med den rådgiver, som bedst kan hjælpe dig og din virksomhed videre.

LÆS OGSÅ: