Managing IP har netop offentliggjort dette års shortlist til Managing IP EMEA Awards 2023, og for andet år i træk er Plougmann Vingtoft blandt de nominerede. Samtidig er vores Head of Trademarks Ellen Breddam nomineret til ”Denmark Practitioner of the Year”.
Hvert år bliver virksomheder og eksperter, som har udmærket sig det seneste år inden for IPR, hyldet ved et stort prisuddelingsshow, Managing IP EMEA Awards, af det anerkendte analysemedie Managing IP (MIP).
MIP er kendt verden over for deres omfattende viden om det globale IP-marked, og kampen om de fornemme priser er stor. Plougmann Vingtoft er nomineret i følgende kategorier:
- Patent Prosecution in Denmark
- Trademark (Patent and Trademark Attorney Firms) in Denmark
- Nordic Firm of the Year (Patent and Trademark Attorney Firms)
Vores Head of Trademarks Ellen Breddam er ligeledes nomineret til prisen som Practitioner of the Year (Patent & Trademark Attorney Firms) in Denmark. En pris som Kim Wagner, Head of Opposition & Litigation hos Plougmann Vingtoft, modtog sidste år.
Alle de prestigefyldte priser bliver uddelt til prisuddelingsshowet den 21. juni i London på Hilton London Metropole.
Se hele shortlisten her.