For anden gang kunne Plougmann Vingtoft tage titlen som ”Patent Prosecution Firm of the Year” med hjem fra Global IP Awards, da tre af vores specialister i går var til prisuddelingen i London.
I går aftes var IPR-specialister fra hele verden samlet i London til Global IP Awards for at hylde de virksomheder og eksperter, som har udmærket sig gennem det seneste år. Blandt gæsterne var tre eksperter fra Plougmann Vingtoft, som var begejstrede over at kunne hente den prestigefyldte pris med hjem.
Vi er utroligt stolte over at modtage prisen igen og glade for den anerkendelse, som vores indsats og gode resultater får. Vi lægger stor vægt på at gøre os relevante i de forretningsområder, vi opererer inden for, og derfor er vi beærede over det skulderklap fra branchen, som prisen er
Finn Strøm Madsen, CEO hos Plougmann Vingtoft
Global IP Awards afholdes af to af IPR-branchens mest velrenommerede ranking-institutter, WTR (World Trademark Review) og IAM Patent 1000. Hvert år udarbejder de en gennemgribende og uafhængig undersøgelse af branchen, der gør dem i stand til at udgive en liste over de førende IPR-eksperter på tværs af domæner verden over. Det er denne research, som danner grundlag for et detaljeret online opslagsværk og den årlige prisuddeling i London.
Det er anden gang, at Plougmann Vingtoft vinder prisen som ”Patent Prosecution Firm of the Year – Denmark”. Første gang var i 2020.