Danmark er den 10. mest innovative økonomi i verden

WIPO (World Intellectual Property Organization) har netop udgivet deres Global Innovation Index-rapport for 2022, som viser de mest innovative økonomier i verden og fremhæver styrker og svagheder inden for innovation.

Schweiz topper stadig ranglisten som det mest innovative land i verden – for 12. år i træk – efterfulgt af USA og Sverige på 2. og 3. pladsen.

Danmark er stadig i top 10 trods et lille fald fra 9. pladsen i 2021 til 10. pladsen i 2022. Den nye WIPO-rapport afslører dog, at Danmark har gjort fremskridt i forhold til at få nok ud af investeringer i innovation. Et parameter, hvor Danmark tidligere sakkede bagud.

På trods af COVID-19-pandemien voksede de internationale patentansøgninger med 0,9 procent i 2021 og nåede op på omkring 278 millioner i alt, hvilket er ny rekord. Dette er dog stadig mindre end de 3,6 procent vækst i 2020. Sundhedsrelaterede teknologier registrerer fortsat den hurtigste vækst blandt alle teknologiområder.

Interessant nok oplevede varemærker en spektakulær vækst i 2021 med tæt på 15 procent. Dette kan være et muligt tegn på den innovative fremgang, verden oplever på trods af den økonomiske afmatning. Et nærmere kig tyder på, at den hurtige vækst især var drevet af nye varer og tjenester, som afhænger af digitale forretningsmodeller, fremmet af pandemien og den accelererede indførelse af digitale teknologier.

Det bliver dog interessant at se, om den innovationsdrevne vækst vil fortsætte, eller om pandemien i sidste ende har haft en negativ indvirkning på det innovative landskab. Indtil nu har investeringer i videnskab og innovation været bemærkelsesværdigt robuste.

Læs hele rapporten her.

Kilde: Global Innovation Index 2022 – What is the future of innovation-driven growth?

LÆS OGSÅ: