KAMSTRUP: Patenter skabte vækst for innovativ nichevirksomhed

Hovedkvarteret for verdens førende producent af systemløsninger til intelligent energi- og vandmåling ligger ikke i Tyskland eller Japan, men i den jyske købstad Skanderborg. Kamstrup A/S udvikler blandt andet ultralydsvarmemålere og eksporterer komplette måleløsninger til hele verden. Virksomhedens succes er drevet frem af innovation og et skarpt fokus på at sikre deres nyudviklinger og varemærker.

Patenter er en nødvendig investering

Kamstrup startede som en lille nichevirksomhed med ganske få patenter, men er i løbet af en kort årrække vokset kraftigt og er i dag en af de førende virksomheder inden for systemløsninger til intelligent energi- og vandmåling.

Virksomheden investerer massivt i produktudvikling og forskning. Det er en forudsætning for, at de kan holde deres førende markedsposition. Men det ville være penge ud af vinduet, hvis ikke virksomheden også beskyttede deres opfindelser, og derfor arbejder de bevidst og proaktivt med patentansøgninger.

”Arbejdet med patenter er enormt vigtigt for Kamstrup. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vi selv kan høste frugten af den enorme indsats, vi lægger i produktudvikling og forskning. Derfor søger vi op mod 20 nye patenter om året,” fortæller Frank Petersen, Head of Intellectual Property i Kamstrup A/S.

PV_16x9CKS_00011

En voksende patentportefølje kræver forsvarlig administration

Plougmann Vingtoft har været med fra begyndelsen af Kamstrups væksteventyr, og med hjælp fra vores patentrådgivere er patentporteføljen vokset støt i takt med virksomhedens succes.

Vi har blandt andet hjulpet Kamstrup med indledende undersøgelser i patentregisteret, for der er jo ingen grund til at bruge penge på en ansøgning, hvis et lignende patent allerede er udtaget af en konkurrent. Plougmann Vingtoft har også hjulpet Kamstrup med at udforme og indsende patentansøgninger, og i dag administrerer vores patenteksperter virksomhedens omfattende patentportefølje.

”Selvom man som virksomhed selv står for en del af patentarbejdet, kræver patentadministrationen så store ressourcer til indkøb og vedligeholdelse af de elektroniske systemer, at det bedre kan betale sig at bruge eksterne eksperter som Plougmann Vingtoft,” forklarer Michael Friis Sørensen, Senior Patent Attorney hos Plougmann Vingtoft og patentrådgiver for Kamstrup A/S. Han fortsætter:

“Vores konsulenter holder sig også løbende opdateret om nye regler fra patentmyndighederne i Danmark, EU og internationalt. Det kan gå grueligt galt, hvis man ikke har styr på reglerne, men det er et meget komplekst område for en almindelig virksomhed at holde styr på.”

Ved at lade Plougmann Vingtoft stå for patentadministrationen er Kamstrup sikre på, at der altid er en ekspert til at håndtere deres sager på forsvarlig vis. Skulle den fast tilknyttede konsulent f.eks. blive syg, har vi andre kvalificerede medarbejdere til at tage over, så patentfristerne altid bliver overholdt.

Patenter kan bruges til andet og mere end beskyttelse af opfindelser

Patenterne sikrer ikke bare Kamstrup en årrække med eneret på opfindelsen og dermed muligheden for at hive en fortjeneste hjem på investeringen, men giver også virksomheden plads til at manøvrere på markedet uden at blive begrænset af konkurrerende patenter.

Kamstrup bruger også patentregisteret som inspiration tidligt i udviklingsprocessen. Her kan de få information om, hvilke produkter der allerede er på markedet, hvilke der er på vej, og hvordan de selv kan forbedre og udvikle eksisterende løsninger.

Kontakt os for en uforpligtende samtale, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at vokse gennem patenter, eller hvis du har brug for patentadministration.
Læs mere om, hvordan vi hjælper store virksomheder her