Plougmann Vingtoft tog i går trofæet for ”Patent Prosecution Firm of the Year” med hjem til Danmark. Samtidig blev vores Head of Opposition & Litigation Kim Wagner anerkendt med prisen som ”Practitioner of the Year – Denmark”.
I går aftes var IPR specialister fra hele verden samlet til Managing IP EMEA Awards 2022 i London for at hylde de virksomheder og eksperter, som har udmærket sig gennem det seneste år. Blandt dem var fem specialister fra Plougmann Vingtoft, som kunne tage to af de prestigefyldte priser med hjem.
Hvert år laver analysemediet Managing IP (MIP) en gennemgribende og uafhængig undersøgelse af branchen, og vinderne findes gennem diverse research arbejde, online surveys og interviews med tusindvis af professionelle IP folk, der hver giver deres anbefalinger af branchekolleger og informerer om sager, som har været bemærkelsesværdige det seneste år. (kilde: Managing IP).
Det er denne research som danner grundlag for både et omfattende opslagsværk og den årlige prisuddeling i London.
Plougmann Vingtoft modtog prisen som ”Patent Prosecution Firm of the Year – Denmark”, og samtidig blev vores Head of Opposition & Litigation Kim Wagner hyldet som “Practitioner of the Year (Patent & Trademark Attorney Firms) – Denmark”. En ny kategori MIP har indført i år.
“Vi er utroligt glade og stolte over at vores indsats og god resultater anerkendes på denne måde. I vores arbejde lægger vi stor vægt på at gøre os relevante i de forretningsområder, vi bevæger os i. Derfor er vi meget beæret over det store skulderklap både til Plougmann Vingtoft som helhed og til Kim i særdeleshed,” siger Finn Strøm Madsen, CEO hos Plougmann Vingtoft.