Sommerferien er normalt højtid for fuphenvendelser til virksomheder, men selv her ind i efteråret er der gang i forsøg på at narre – eller skræmme – virksomheder til at registrere varemærker gennem dem.
Svindlerne kan både udgive sig for at være fra officielle IP-myndigheder og fra professionelle rådgivere. Henvendelserne kan ved første øjekast lyde meget reelle, og derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom, hvis man modtager en.
Herunder er vist et eksempel på, hvordan en sådan henvendelse fra en angivelig professionel rådgiver kunne se ud:
Kære Hr./Fru.
I går modtog vi en ansøgning om registrering af et varemærke med navnet XXXXXX. Denne ansøgning blev ikke indgivet af Dem eller Deres virksomhed, men af en tredjepart, som vi kunne se af ansøgningsskemaerne.
Under vores revision bemærkede vi, at De har et lignende firmanavn, selv om De opererer i en anden sektor.
Men da Deres virksomhed var den første, der blev registreret, får De først muligheden for at registrere dette varemærke.
Hvis De ikke ønsker, at de skal bruge dette varemærke, skal De give os besked. I så fald kan De registrere Deres varemærke.
Hvis De ønsker at registrere varemærket i Danmark, er omkostningerne 4500 danske kroner ekskl. moms. Deres tilmelding vil blive behandlet inden for 24 timer. En specifikation af gebyrerne for en europæisk eller international registrering er offentliggjort på vores hjemmeside.
Jeg beder Dem venligst om at meddele mig inden for tre arbejdsdage, om De ønsker at gøre brug af dette tilbud. Hvis De ikke svarer eller ikke er interesseret, vil vi acceptere den anden parts anmodning. I så fald får den anden part varemærkerettighederne til XXXXX.
Med venlig hilsen
Hvad skal man være opmærksom på?
Der er flere ting, man kan være opmærksom på, hvis en henvendelse dumper ind ad postkassen eller havner i indbakken. Vi gentager derfor lige et par gode og fornuftige råd, som forhåbentlig kan hjælpe virksomheder med at afklare, om det er en ægte henvendelse eller en henvendelse fra en fupmager:
- Det bedste råd er at lave en søgning på afsenderen på nettet. Herved kan I både:
- Undersøge ved en internetsøgning om afsender er en fupmager. For der vil være andre, som gør opmærksom på fupmagerne for eksempel på TrustPilot®.
- Undersøge om det telefonnummer eller den adresse, der står i brevhovedet eller afsenders signatur, reelt eksisterer.
- Særligt for fakturaer: Læs det med småt. For på flere af fakturaerne kan der godt stå, at regningen ikke er en regning, men et tilbud om optagelse i et, efter vores mening, ubrugeligt register.
- Hvis I er bekendt med myndighedernes hjemmesider, kan I også søge og se om afsender faktisk repræsenterer andre virksomheder.
Hvis I fortsat er i tvivl om, hvorvidt det er en ægte henvendelse, og om I har den rette varemærkebeskyttelse, så står vi meget gerne til rådighed og hjælper jer med at afklare dette.
Find vores eksperter her.
