EU Fond skal hjælpe SMVer med at aktivere IPR

EU-Kommissionen og EUIPO introducerer en ny fond, der skal støtte små- og mellemstore virksomheder (SMVer) i at få deres IP-rettigheder beskyttet, initiativet kaldes ”Ideas Powered for Business SME Fund” og åbner for ansøgninger i januar 2021.

EU-Kommissionen udgav for nylig deres såkaldte Action Plan on Intellectual Property med det formål at hjælpe SMVer med at få mere ud af deres opfindelser og kreationer.

I planen fremgår det som et fokusområde, at man vil øge antallet af registrerede IP-rettigheder blandt SMVerne i Europa, og den nye SMV fond er etableret i samme forbindelse.

EUIPO (European Intellectual Property Office) skriver: “Each SME can be reimbursed up to a maximum of 1500 Euros. Covering IP pre-diagnostic services (IP scan) and/or trademark and design applications” (Kilde: EUIPO).

Først til mølle

I 2021 er der fem planlagte ansøgningsvinduer (januar, marts, maj, juli og september). Ansøgningerne behandles ud fra et først til mølle-princip og ansøgningsperioden lukker før tid, hvis fondsmidlerne for perioden er fordelt.

Læs mere om ansøgningsfrister og fondens generelle retningslinjer og definitioner her

Spørg os

Er din virksomhed berettiget til økonomisk støtte fra den nye SMV Fond, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores eksperter for råd om hvilke ydelser, du bør søge støtte til.

SE OGSÅ: