I 2020 skulle EU-Parlamentet afgøre, hvorvidt en vegetarburger overhovedet måtte kaldes en burger. Afgørelsen er blot én blandt en række afgørelser om markedsføring af rent vegetabilske produkter – og disse er indtil nu faldet vidt forskelligt udfald.
I 2017 fastslog EU-domstolen, at udtryk som ’mælk’, ’smør’, ’valle’, ’ost’ og ’yoghurt’ udelukkende er forbeholdt mejeriprodukter, og at et rent vegetabilsk produkt ikke må pynte sig med disse mejeriudtryk.
Det gælder, selv hvis disse betegnelser ledsages af præciserende eller beskrivende tilføjelser med angivelse af det pågældende produkts vegetabilske oprindelse.
Det er således ikke tilladt at kalde f.eks. sojadrik for ”sojamælk”, og producenter af plantebaserede eller vegetabilske alternativer til disse fødevaretyper er henvist til at navngive deres produkter på anden vis.
#VeggieBurgerBan
Nu er turen så kommet til kødprodukter i alle former. For her i efteråret 2020 skulle EU-Parlamentet afgøre, hvorvidt en burger fremstillet af rene vegetabilsk produkter, måtte kaldes en burger.
På sociale medier foregik debatten under hashtagget #VeggieBurgerBan, og det blev livligt diskuteret, hvem der egentlig bestemmer, hvad ord betyder, og om der er tale om vildledende markedsføring, når man bruger ord som vegetarburger og bøftomat.
Det er en vigtig kampplads, for der kommer flere og flere forbrugere som er vegetarer, veganere eller flexitarer, og for producenter og forhandlere er det relevant at vide, hvordan man kan markedsføre rent vegetabilske produkter. EU-Parlamentet afslog forslaget om et #VeggieBurgerBan, men fastholdt, at deskriptive mejeri-begreber var forbudt område for producenter af plantebaserede alternativer. Det betyder med andre ord, at man fortsat skal afholde sig fra produktnavne såsom ”yoghurt-alternativ” eller ”vegansk ost”, mens man sagtens kan forsvare produktnavne som ”plantepølse” og ”vegetarbøf”.
Der kommer flere og flere forbrugere som er vegetarer, veganere eller flexitarer, og for producenter og forhandlere er det relevant at vide, hvordan man kan markedsføre rent vegetabilske produkter.
Ellen Breddam
Svaret på, hvorfor forbuddet mod brug af mejeriudtryk blev opretholdt, kan findes i EU-domstolens afgørelse fra 2017, der siger, at de bagvedliggende regler om beskyttelse af mejeriudtryk er udformet af hensyn til ”at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af sådanne produkter og sådanne produkters kvalitet i producenternes, de handlendes og forbrugernes interesse, at beskytte forbrugerne og at sikre konkurrencevilkårene”.
Se afgørelsen fra 2017 her.
Sagerne er ikke “home safe”
Diskussionen og den seneste afgørelse om vegetarburgeren viser, at der er plads til vegetariske alternativer, som vi som forbrugere kan forstå indholdet af.
De seneste afgørelsers forskellige udfald viser imidlertid også, at fremtidige sager om produktnavne til vegetabilske alternativer til fødevarer langt fra er ”home safe”.
Én ting er at kalde selve produktet for en ”plantebøf” eller ”vegetarbøf”, en anden og mindst lige så relevant overvejelse er, hvilket brand produktet skal kendes under. Her er det vigtigt, at mærket ikke er anprisende eller beskrivende for produkterne, for så kan man ikke få eneret til ordene.
Efter min personlige mening er de varemærkebeskyttede brands, Beyond Meat og Beyond Burger, lykkes med at finde den rigtige balance, og det bliver spændende at følge med i, hvilke nye varemærker der dukker op i kølvandet på et afblæst #VeggieBurgerBan.
Kommentaren er oprindeligt bragt i Dansk Handelsblad 13.11.2020
