Krænkelser af design eller varemærker behøver ikke nødvendigvis ende i en dyr retssag. Læs om de muligheder, du kan ty til for at håndhæve dine rettigheder uden for retssalen.
Erkendelsen af, at en anden virksomhed krænker dine design- eller varemærkerettigheder, kan være hård. For ikke nok med, at du kan tabe penge på, at din idé er blevet kopieret. Du skal også pludselig have assistance fra en advokat, hvilket kan være både dyrt, tidskrævende og holde dig vågen om natten.
Eller hvad?
I de fleste tilfælde er det faktisk ikke nødvendigt at gå rettens vej, når du opdager, at dine rettigheder bliver krænket. Ofte kan du nøjes med at tage helt simple og meget billigere midler i brug.
– Der er ingen grund til at skyde gråspurve med kanoner. Hvis krænkelsen er meget alvorlig og skader virksomhedens renommé, vil der ofte være grobund for en forbuds- eller retssag, men hvis ikke, er der en række effektive metoder, som du kan benytte dig af, siger Ida Rømer Johannesen, varemærke- og designrådgiver hos Plougmann Vingtoft.
I det følgende kan du læse om fem af de mest almindelige metoder, du kan bruge til at håndhæve dine design- eller varemærkerettigheder – uden at bekymre dig om retssager og tårnhøje advokatomkostninger.
1. Cease and desist-brevet
Et cease-and-desist-brev er et godt sted at begynde med at håndhæve dine rettigheder. Især hvis du tænker, at krænkeren er til at tale med. Det er et kortfattet brev, som typisk omhandler følgende:
- Hvad krænkelsen drejer sig om
- Hvilken lovgivning, som er blevet overtrådt
- Den krænkede parts krav
- En frist for at opfylde kravet
Brevet skal ikke nødvendigvis formidles i snørklet advokatsprog. Nogle gange kan det være en fordel at skrive det i en jovial tone. Eksempelvis som Netflix gjorde det, da en pop-up bar i Chicago havde kopieret mange af ideerne fra serien ”Stranger Things”.
I disse SoMe-tider er der ikke langt fra tanke til handling. Så en anden god grund til ikke at være for skrap i sin første henvendelse er, at det minimerer risikoen for, at den som modtager beskeden, forsøger at få opbakning fra deres fanskare, ved at offentliggøre brevet på de sociale medier, som det skete for Starbucks.
Men i de fleste tilfælde vil et cease-and-desist-brev give anledning til en konstruktiv dialog med krænkeren om, hvordan situationen kan løses – uden sagen ender i en retssal.
2. Indsigelser og ophævelsesbegæringer
Når du har beskyttet din idé, skal du huske at holde øje med, om andre krænker den.
Det kan du eksempelvis gøre ved at få en design- og varemærkerådgiver til at overvåge varemærket. Opdager vi en varemærkekrænkelse, og har du en bedre ret i det pågældende land, hvor det nye varemærke er ansøgt, kan du vælge at fremsætte indsigelse.
Indsigelser behandles lidt forskelligt fra myndighed til myndighed, men som udgangspunkt sætter myndighederne en frist inden for hvilken, indsigelsen skal fremsættes.
Finder du først ud af, at der er en registrering af et krænkende varemærke, efter indsigelsesperioden er udløbet, kan du i de fleste lande anmode om administrativ ophævelse. Processen ved en administrativ ophævelse er meget lig processen ved en indsigelse.
Er du i en situation, hvor du vil anmode om administrativ ophævelse af et varemærke, skal du være opmærksom på reglen om passivitet. For er der gået mere end fem år, hvor du har tålt og været bekendt med den registrerede varemærkekrænkelse uden at begære varemærket ophævet, forsvinder din ret til at opponere.
Er et krænkende design blevet registreret, kan du tilsvarende fremsætte anmodning om en såkaldt ”administrativ prøvning” af designet med henblik på at få det krænkende design udslettet. Det kan du både i Danmark og ved den Europæiske varemærkemyndighed, EUIPO.
3. Indgå aftale om sameksistens
Hvis du opdager, at en anden virksomhed har registrerede rettigheder, som på mange måder ligner dine egne, men du samtidig tænker, at din og den anden virksomhed reelt aldrig vil komme til at konkurrere imod hinanden, kan det være en fordel at indgå en aftale om sameksistens.
Forestil dig følgende eksempel: Du er en software-virksomhed med en varemærkeregistrering for ”apps”, og du finder ud af, at en anden virksomhed også søger om at varemærkeregistrere ”apps”. På papiret er det en krænkelse, men i realiteten giver det måske bedre mening at bede den anden virksomhed om at undlade at bruge deres ”apps” inden for dine forretningsområder og branche. På den måde kan du begrænse og indsnævre deres varemærkeregistrering. Denne løsning kan især give mening, hvis den anden virksomhed opererer på et marked/land, som du også gerne vil ind på – der kan derfor aftales ”noget for noget”.
Med en sameksistensaftale, kan I dermed opnå en fælles forståelse om, at I ikke bruger jeres respektive varemærker på en måde, hvor de konkurrerer imod hinanden, og der er risiko for, at de forveksles i praksis.
4. Toldovervågning
Hvis du mistænker, at et kopiprodukt fra eksempelvis Kina bliver importeret og solgt på din virksomheds bekostning, kan det være en fordel at opsætte en toldovervågning.
De fleste lande tilbyder toldovervågninger, og du vil faktisk hjælpe myndigheden, med at være ekstra opmærksom og mere fokuseret på, hvad de skal holde øje med, hvis du anmoder om en sådan overvågning.
I EU kan toldovervågning sættes op for et år af gangen. Du kommer i gang ved at udfylde blanketten på SKATs hjemmeside.
5. Overvågninger på e-handelsplatforme
Ligesom tolderne i de fleste lande i verden kan hjælpe med overvågning, så kan algoritmerne på e-handelsplatforme såsom Alibaba, Amazon og eBay også hjælpe dig med at overvåge og finde frem til, om der er andre, som sælger produkter, som krænker dine design eller varemærker.
Få et overblik over de tilgængelige værktøjer i vores artikel om netop dette emne.
Er du nysgerrig på, hvordan du håndhæver dine rettigheder? Vores eksperter har stor erfaring med at rådgive virksomheder i alle brancher om beskyttelse af deres rettigheder. Kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig med at håndhæve dine rettigheder.
