Plougmann Vingtoft værner om fremtidens bæredygtige virksomheder

Plougmann Vingtofts start-up-donation, IP Matters, gik i 2021 til Uvisa Health – en ung, lovende virksomhed med rødder i FN’s verdensmål. De kommende år vil byde på endnu mere fokus på tidlig IP-beskyttelse og støtte til virksomheder, der arbejder med bæredygtighed.

Plougmann Vingtoft har et konstant fokus på at støtte de idéer, der fokuserer på at gøre en bæredygtig forskel. Derfor besluttede vi i 2019 at donere ekspertrådgivning til en værdi af 50.000 kr. hvert år frem til 2030 til et dansk opstartsselskab, som vi vurderer bidrager væsentligt til et eller flere af FN’s 17 verdensmål. Den årlige donation går under navnet IP Matters, og mange bæredygtige startups har allerede ansøgt om at komme i betragtning.

Siden 2019 har vi uddelt prisen tre gange. Senest gik donationen til Femtech-virksomheden Uvisa Health. Uvisa Health arbejder på en teknologisk og genanvendelig løsning, der kan revolutionere behandlingen af underlivssygdomme hos kvinder. Således arbejder Uvisa Health med både verdensmål #3 (good health and well-being) og #12 (responsible production and consumption).

Som en lille virksomhed inden for medicinsk udstyr har Uvisa en lang og dyr vej forude. Derfor er det afgørende for os at mindske risikoen for potentielle fremtidige udgifter ved at patentere vores teknologi

Ella Harris, adm. direktør og grundlægger af Uvisa Health

“Som en lille virksomhed inden for medicinsk udstyr har Uvisa en lang og dyr vej forude. Derfor er det afgørende for os at mindske risikoen for potentielle fremtidige udgifter ved at patentere vores teknologi. Vi var allerede i dialog med Plougmann Vingtoft, da vi deltog i IP Matters-konkurrencen, men vi havde ikke tilstrækkelige midler til at indgive en ansøgning. At vinde konkurrencen har derfor givet os mulighed for at fremskynde denne proces. Vi er beærede over at arbejde med Plougmann Vingtoft, da de har et ekstremt stærkt ry i sektoren for medicinsk udstyr, og deres vejledning har løftet vores produktudvikling,” siger Ella Harris, administrerende direktør og grundlægger af Uvisa Health.

Poderobotter og bionedbrydeligt emballage

Uvisa Health melder sig ind i et eksklusivt selskab af innovative virksomheder, som har vundet IP Matters. I 2020 var det robotvirksomheden Lifeline Robotics, som med verdens første fuldautomatiske podningsrobot modtog donationen fra Plougmann Vingtoft. Lifeline Robotics arbejder med at løse FN Verdensmål #3 (Sundhed og trivsel), og donationen gav virksomheden ro til at fortsætte udviklingen.

“At modtage IP Matters-præmien har givet os ro i maven omkring at fokusere på den tekniske udvikling i virksomheden, fordi vi ved, at vi har adgang til kompetent IP-rådgivning, når vi får brug for at beskytte nye opfindelser eller afdække konkurrerende teknologier,” siger Julie Dalsgaard, Director hos Lifeline Robotics.

I 2019 blev donationen vundet af den aarhusianske start-up Cellugy, som laver bionedbrydelig emballage til madvarer, som retter sig direkte mod FN’s verdensmål #9 (industri, innovation og infrastruktur), #12 (ansvarligt forbrug og produktion) og #13 (klimaindsats). Dette fokus har allerede båret frugt, for i 2020 modtog virksomheden en investering på knapt 18 mio. DKK.

“Med vores patentansøgning sender vi en klar besked til potentielle investorer om Cellugys intentioner om at sikre IP-ejerskab over vores teknologi. Samtidig har konkurrencen spillet en afgørende rolle for at styrke vores IP-kompetencer på tværs af teamet. Det er en konkurrencemæssig fordel for os,” siger Clara Capparelli, Media & Communications Coordinator hos Cellugy.

Vi kan ikke redde verden med IP-rådgivning. Men vi kan gøre vores for, at nogle af de mange talentfulde, danske iværksættere, der kæmper for at føre bæredygtige løsninger ud i livet, får vores opbakning. Det får de i form af rådgivning, der beskytter ideer og udvikler forretning.

Finn Strøm Madsen, adm. direktør, Plougmann Vingtoft

Bæredygtige idéer er fremtiden

Hvert år frem mod 2030 vil vi uddele IP Matters donationen til en ny start-up, der arbejder aktivt med FN’s verdensmål. Det gør vi, fordi vi gerne vil hjælpe fremtidens bæredygtige idéer med at lykkes, og det kræver et fokus på at beskytte og kommercialisere dem.

“Vi kan ikke redde verden med IP-rådgivning. Men vi kan gøre vores for, at nogle af de mange talentfulde, danske iværksættere, der kæmper for at føre bæredygtige løsninger ud i livet, får vores opbakning. Det får de i form af rådgivning, der beskytter ideer og udvikler forretning,” siger Finn Strøm Madsen, CEO hos Plougmann Vingtoft.

Er du interesseret i at høre mere om vores tilgang til at beskytte bæredygtige idéer? Så tag fat i en af vores eksperter. Du kan læse mere om IP Matters-konkurrencen her.

LÆS OGSÅ: