Registreret designbeskyttelse er en nem og overskuelig måde at undgå kopister og sikre økonomisk udbytte af dine idéer. Læs om de tre bedste grunde til at gå i gang nu.
Det er hårdt arbejde at lykkes i designbranchen, for de kreative idéer, der bliver populære i den brede befolkning, hænger sjældent på træerne. Derfor er det heller ikke unormalt, at aktører i designbranchen ofte lader sig inspirere kraftigt af populære designs, som er udviklet af mindre iværksættere.
Små designvirksomheder koncentrerer sig ofte meget om drift og kreativitet, og derfor går designbeskyttelse ofte i glemmebogen. Men det kan være en dyr forglemmelse. Manglen på registreret designbeskyttelse gør det let at slippe afsted med at kopiere ubeskyttede designs, producere dem i Kina og sælge kopierne endnu billigere end ideens oprindelige ejer. Denne praksis går ofte ud over nytænkende iværksættere, som skaber innovative produkter. Det mener Ida Rømer Johannesen, som er varemærke- og designjurist hos Plougmann Vingtoft.
“Din indtægt fordufter, hvis andre kan lave det samme som dig, men sælge det billigere. Og hvis du vælger at gå rettens vej, kan det nemt koste hundredtusindvis af kroner, før du måske får rettens ord for, at designet er kopieret,” siger hun og fortsætter:
“Hvis du ikke har registreret designbeskyttelse, kan du sandsynligvis kun vinde i retten, hvis det drejer sig om en næsten slavisk efterligning med håndfaste beviser for, at efterligningen skyldes en bevidst handling. Registreret designbeskyttelse giver dig både en bredere beskyttelse og er markant billigere end at forsøge at forsvare dit design i retten.”
Registreret designbeskyttelse forhindrer kopister
Det overordnede mål med registreret designbeskyttelse er at forhindre konkurrenter i at kopiere dit produktdesign og at sikre, at din virksomhed har krav på vederlag og erstatning, hvis det alligevel sker. Der er imidlertid flere fordele ved registreret designbeskyttelse. Eksempelvis har du som ejer af designrettighederne en fordel, når du skal forhandle licens- eller salgsaftaler, hvor dit design indgår.
Ida Rømer Johannesen har rådgivet adskillige designere om designbeskyttelse. Og gang på gang bliver hun mødt med stor overraskelse, når hun fortæller, hvor let det faktisk er at opnå registreret designbeskyttelse.
“Som hovedregel vil jeg sige, når du lægger dig fast på et design, som du synes er lækkert og innovativt, skal du huske at registrere designet, fordi det er så nemt, billigt og hurtigt,” siger Ida Rømer Johannesen.
I det følgende forklarer hun tre gode grunde til, at alle designere bør gå i gang med at registrere deres designs.
1. En fremtidssikret løsning med mængderabat
Det koster ca. 2.600 kroner i officielle gebyrer at registrere dit design i alle EU’s 27 lande, hvorefter beskyttelsen gælder i fem år. Men det bliver endnu billigere, hvis du lægger en strategi med et langt sigte. Hvis du ønsker at beskytte mere end ét design i samme ansøgning, koster det blot ca. 1.300 kroner i officielle gebyrer per design ud over det første design, og ønsker du at beskytte mere end 10 designs i samme ansøgning, koster det blot omkring 600 kroner i officielle gebyrer per design efter de første 10.
Få det fulde overblik over EUIPO’s officielle gebyrer for designbeskyttelse her.
“Det er en fordel at tænke nogle år ud i fremtiden fra begyndelsen. Både så du kan såkaldt ”samregistrere” dine designs, men også så du sikrer, at dine idéer er beskyttet på de relevante markeder,” siger Ida Rømer Johannesen.
Hvis du vil beskytte dine designs uden for EU, skal du beslutte dig inden for et år efter offentliggørelsen af dine designs. Og i nogle lande inden for blot seks måneder. Derfor kan det være en god idé at tænke et par år frem i tiden, når du registrerer dine designs. Der er intet krav om, at du skal sælge produktet i de enkelte lande for at opnå registreret designbeskyttelse.
2. En nem ansøgningsproces
En ansøgning om registreret designbeskyttelse kræver information om indehaveren af designet samt fotografier eller stregtegninger af designet. Dit design skal dog adskille sig væsentligt fra eksisterende produkter. Derfor er det en god idé at gennemsøge databaserne og finde ud af, hvor dit design adskiller sig fra andre designs.
“Når du har lagt dig fast på det design, du vil beskytte, anbefaler jeg at benytte stregtegninger i ansøgningen. På den måde undgår du at lægge dig fast på farver og overflader i ansøgningen, hvis disse dele ikke er det vigtige for dit design,” siger Ida Rømer Johannesen.
Hvis du samarbejder med Plougmann Vingtoft om ansøgningen, skal du blot sende fotografier af dine designs 1-2 uger, før ansøgningen skal sendes afsted. Herefter rentegnes billederne, og ansøgningen sættes sammen og sendes afsted.
3. Et hurtigt svar
Når du har sendt din ansøgning om registreret designbeskyttelse, går der blot få uger – og i nogle tilfælde få dage – før dit design er registreret.
“Ofte er der tale om formaliteter, når en designbeskyttelse skal godkendes. Det vigtigste er, at dit produkt kan identificeres ud fra de indsendte billeder,” siger Ida Rømer Johannesen.
Når registreringen er gået igennem, modtager du et registreringsbevis, som du kan fremsende til mulige samarbejdspartnere eller krænkere, når du vil bevise, at dit design er beskyttet. På den måde har du både styrket værdien af dit design og sikret, at ingen kan slippe afsted med at kopiere det.
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du beskytter dine designs? Læs vores miniguide til designbeskyttelse eller kontakt en af vores eksperter. Du kan også fange os via denne kontaktformular.
