Tro ikke, at praksis om varemærkebeskyttelse i Kina er som i Europa.
Kina har igen vist sig at give virksomheder fra Europa udfordringer. Senest er det gået ud over den tyske bilproducent Volkswagen Aktiengesellschafts (VW) og deres ansøgning om registrering af varemærket TAYRON, som er navnet på en af deres SUV-bilmodeller, i Kina.
Sagen kort fortalt, så indsendte VW en varemærkeansøgning tilbage i 2018 og fik såkaldt ”modholdt” en ældre varemærkeregistrering, TYRON, som er registreret for nogle af de samme varer, som VW søgte at beskytte TAYRON for. Den ældre varemærkeregistrering var ejet af Tyron Runflat Limited.
I det meste af verden og særligt i Europa, ville man løse denne situation ved at få et samtykke. For i det meste af verden og Europa har myndigheder og domstole tillid til, at virksomhederne selv kan regulere risikoen.
Det var indtil fornyligt også muligt at indsende samtykke i Kina. Det krævede blot, at samtykket skulle underskrives for notar og efterfølgende legaliseres på en kinesisk ambassade, hvis den, som gav samtykket, ikke havde adresse i Kina.
Principiel afgørelse ændrer praksis
Men i VW’s sag har Beijing High People’s Court i august i år truffet en principiel afgørelse, hvor de siger, at samtykke ikke er muligt, hvis det ansøgte varemærkes varer er meget lig eller identiske med den ældre varemærkeregistrerings varer, og hvis varemærkerne er identiske eller meget lig.
Begrundelsen var, at de kinesiske forbrugere og myndigheder ikke så godt kan skelne mellem marginalt forskellige latinske ord. En anden begrundelse var mere ordensmæssig – nemlig at forbrugerne bør ikke kunne forvirres, og den opgave påtog domstolen sig at sikre.
Domstolen i VW’s varemærkesag bekræfter ændringen af praksis, hvilket betyder skærpede regler omkring samtykke.
Det har i forvejen aldrig været nemt at få samtykke i Kina fra kinesiske virksomheder. Det skyldes ikke mindst, at kulturen i Kina har dybe rødder i konfucianismen, som er kendetegnet ved en aversion mod konflikt, opretholdelse af korrekt opførsel og bevarelse af ”ansigt”. En anden subtil manifestation af konfucianismen, som har indvirkning på, hvordan man gør forretning i Kina, er, at man ikke forvente samme loyalitet og velvilje, som vi kan i Europa, medmindre man er venner og altså ikke kun forretningspartnere. Derfor er det godt først at blive ven med sin kinesiske forretningspartner, før man begynder at lave forretning – men det er ikke nemt, når det første man gerne vil er at få samtykke.
En anden vigtig faktor omkring varemærkebeskyttelse i Kina er, at antallet af gyldigt registrerede varemærker i Kina oversteg 30 millioner ved udgangen af 2020. Så risikoen for at støde på ældre forvekslelige rettigheder er høj.
Hvad kan man gøre?
Hvad gør man så som ansøger, hvis man får afslag på sin varemærkeansøgning med henvisning til ældre rettigheder (modhold)?
- Appellér afgørelsen – appelinstansen hos den kinesiske varemærkemyndighed, er mere villig til at godkende
- Brug ”non-use cancellation”-systemet
- Hvis muligt, få virksomheden, som ejer den blokerende varemærkeregistrering, til at slette de varer, som er mest relevante
- Handl hurtigt, hvis ”modhold” er underlagt brugspligt, for den kinesiske varemærkemyndighed og de kinesiske IP Courts er ikke villige til at sætte sager på pause
- Genanmeld ansøgningen lokalt – det kan godt betale sig, for ved nationale ansøgninger er der et særligt ”subclass”-system, som måske kan hjælpe virksomheden til at undgå samme modhold.
Samtykke er ikke helt udelukket i Kina, men som det ser ud nu, skal man kunne vise over for myndighederne og domstolene, at der reelt ikke er risiko for forveksling. Det kan formentligt gøres ved at vise, at produkterne aldrig vil blive solgt i samme butikker eller side om side.
Planlægger du at søge om varemærkebeskyttelse i Kina? Så tøv ikke med at tage fat i en af vores eksperter.
