Der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem Kinas mange patentansøgninger og deres teknologiske fremskridt

Spørgsmål til IP-eksperten

Vi har spurgt vores IP-ekspert, Lasse Ringhofer, der sammen med sin japanske kollega i Asian Desk, Shinji Okayama, hyppigt rejser i Kina, hvordan han opfatter de imponerende tal.

Hvad afspejler det imponerende antal kinesiske patentansøgninger i din optik?

I 2018 stod Kina for næsten halvdelen af alle patentansøgninger, der blev indleveret på verdensplan. Tallene kan virke både imponerende og skræmmende. Dertil skal lægges, at de godt 1,3 mio. patentansøgninger, der blev indleveret i Kina i 2018, udgjorde en stigning på 600% i forhold til antallet af kinesiske indleveringer i 2008. Men skal man forstå tallene, skal man kende til det kinesiske patentsystem.

Årsagen til denne voldsomme stigning skyldes nemlig primært indførelsen af et favorabelt, patent-venligt statssubsidie-system i 2008. Systemet skulle tilskynde forskning og udvikling i især små- og mellemstore kinesiske virksomheder. Kort skitseret indebar systemet, at en række officielle gebyrer såsom ansøgnings-, behandlings– og udstedelsesgebyrer, fornyelsesafgifter samt ikke mindst patentagenthonorarer kunne substitueres helt eller delvist.

Når vi rejser i Kina og besøger forretningsforbindelser, nævner kineserne ofte – og med stolthed – at Kina er det land i verden, der indleverer flest patentansøgninger. Men de nævner også, at mange kinesiske virksomheder gennem en årrække har misbrugt statssubsidie-systemet ved at indlevere et stort antal patentansøgninger af tvivlsom kvalitet med henblik på at opnå flest mulige støttemidler.

Vi hører også, at statssubsidie-systemet har haft den uheldige konsekvens, at patentansøgninger baseret på forfalsket teknologi og data er blevet udarbejdet og efterfølgende indleveret ved den kinesiske patentmyndighed, CNIPA.

Det er et kendt problem blandt vores kinesiske kollegaer, at opfinderne (virksomhederne) instruerer kinesiske patentagenter, som må antages at være uvidende om forfalskningen, i at udarbejde og indlevere nationale patentansøgninger, der er baseret på falsk eller forfalsket data.

Ud over det åbenlyse problem, der ligger i, at den kinesiske patentmyndighed behandler og udsteder forfalskede patenter – også kendt som “junk-patenter”; så er det problematisk, at en stor del af de forfalskede ansøgninger bliver offentliggjort og dermed potentielt kan spærre for muligheden for udstedelse af patent på en ”rigtig opfindelse” baseret på lødig, valid data.

De imponerende 1.3 mio. patentansøgninger, der blev indleveret i Kina i 2018, omfatter med andre ord et stort (ukendt) antal “junk-ansøgninger”, herunder lav-kvalitets- og/eller decideret forfalskede ansøgninger. Dertil skal lægges, at kun godt 25% af disse ansøgningerne resulterer i et udstedte patenter.

Hvordan ser du på det fremtidige kinesiske patentlandskab?

Det er et komplekst spørgsmål at svare entydigt på. Man kan dog sige så meget, at det kinesiske patentsystem fra starten af 2019 har undergået en række forandringer med sigte på at øge virksomhedernes fokus på kvalitet frem for kvantitet i patentsammenhænge.

Den kinesiske patentmyndighed CNIPA, der selvsagt er bekendt med omfanget og alvorligheden af misbruget af de hidtidige statssubsidie-ordninger, meddelte i slutningen af 2018 følgende:

• Det skal ikke længere være tilladt at subsidiere kinesiske (domestic) patentansøgninger, der ikke fører til patent.
• Subsidierne for en patentansøgning må ikke overskride prisen for de samlede officielle gebyrer og patentagenthonorarer.
• Muligheden for at modtage gentagne subsidier ved forskellige myndighedsinstanser skal undgås.
• Enhver patentansøger eller patentagent, der indleverer forfalskede og/eller anormale patentansøgninger, skal straffes.

I begyndelsen af 2019 tilkendegav en række regionale patentmyndigheder i Kina, herunder Shanghai IP Office, desuden, at kinesiske virksomheder fremover skal anspores til at indlevere kvalitetsansøgninger, herunder internationale ansøgninger (f.eks. regional- og/eller nationalfase PCT-ansøgninger). Et af midlerne til opnåelse af dette en muligheden for tildeling af betydelige subsidier på helt op til 50,000 RMB (ca. 50.000 DKK) for nationale og/eller regionale videreførelser af PCT-ansøgninger i op til fem lande/territorier – dette kun såfremt disse fører til et patent.

Vi forventer, at nye tiltag som disse i Kina på sigt vil føre til, at kinesiske virksomheder i højere grad end tidligere vælger at satse på internationale kvalitetsansøgninger. Vi forudser også, at antallet af nationale kinesiske ”junk-ansøgninger” vil stagnere eller måske ligefrem falde i takt med, at antallet af kvalitetsansøgninger stiger.