De Olympiske Lege er en af de største sportsbegivenheder i verden, hvilket gør det særdeles attraktivt for virksomheder at drage fordel af den opmærksomhed, der er omkring begivenheden. Dette kan sammenlignes med virksomheders brug af regnbueflaget under Pride for at signalere deres støtte.
Allerede nu, og særligt når åbningsceremonien til OL finder sted i Paris d. 26. juli 2024, vil vi se de ikoniske fem ringe samt andre OL-symboler mange steder i det offentlige rum. Men må alle bruge disse ikoniske symboler frit? Svaret er et rungende NEJ.
De fem ringe er et beskyttet varemærke og særligt sikret under Nairobi-traktaten. Denne traktat pålægger specifikt de lande, der har tiltrådt den, at beskytte symbolet mod kommerciel brug uden samtykke fra den Internationale Olympiske Kommité (IOC). Denne traktat beskytter samtidig de olympiske slogans som ”Faster, Higher, Stronger – Together”, “Spirit in Motion” og ord som “Olympiad(s)”, “Olympian(s)” og “Olympic(s).
Ud over de fem ringe omfatter IOC’s varemærkeportefølje også navne og årstal på de byer, der er værtsbyer, såsom SOCHI 2014, RIO 2016 og LA 2028. Derudover har de registreret deres plakater, emblemer og maskotvaremærker – eksempelvis disse tre:
Maskot for Sommer-OL i 2024
EUTM 018794094
Maskot for Vinter-OL i 2010
EUTM 1612200
Maskot for Sommer-OL i 1984
EUTM 1612176
IOC’s varemærker og symboler har særlig betydning for komitéen, som ivrigt håndhæver deres rettigheder. Her er nogle markante eksempler på sager fra retspraksis vedrørende brugen af OL-symboler og varemærker:
S.F. Arts & Athletics, Inc. mod USOC (1987)
San Francisco Arts & Athletics, Inc. (SFAA) annoncerede i 1982 planer om at afholde ”Gay Olympic Games”. I den forbindelse anvendte de kendte symboler, herunder de ikoniske olympiske ringe. Den Amerikanske Olympiske Komité (USOC) gjorde indsigelse mod brugen af ordet ”olympic” og de ikoniske ringe, som de har eneret til. USOC vandt retssagen.
OLYMBEER mod OLYMPIAD (2019)
En japansk virksomhed ansøgte om registrering af varemærket ”OLYMBEER” skrevet i det japanske skriftsystem Katakana. IOC indleverede en indsigelse mod registrering af varemærkeansøgningen, som de i første omgang vandt.
”OLYMBEER” skrevet i Katakana
Sagen blev derefter indbragt for højesteret i Japan, som omgjorde afgørelsen og tillod registreringen. Begrundelsen var, at ligheden i ordenes begyndelse ”OLYM” ikke var tilstrækkelig til at udgøre en risiko for forveksling.
PUMA mod USOC (2021)
Da OL annoncerede, at legene ville blive udskudt til 2021 på grund af Corona-pandemien, men stadig ville bære navnet ”2020”, indleverede PUMA straks varemærkeansøgninger i USA for blandt andet ”Puma Tokyo 2021”, ”Puma Beijing 2022” og ”Puma Paris 2024”. Disse ansøgninger blev afvist af den amerikanske varemærkemyndighed (USPTO), som mente, at der var risiko for forveksling med USOC’s registrerede varemærker.
PUMA forsøgte at få USOC’s varemærkeregistreringer ophævet, men USOC sagsøgte PUMA for varemærkekrænkelse, strid mod reglerne om unfair konkurrence og falsk oprindelsesbetegnelse samt vildledende handelspraksis. PUMA hævdede, at elementer som lokation og årstal er beskrivende, og at man derfor ikke kan få eneret til dem. De argumenterede for, at deres brug af disse sammen med ordet ”Puma” var til promovering af de atleter, de sponsorerede under OL. USPTO bemærkede i sin foreløbige afgørelse, at udtryk som “Puma Tokyo 2021” kunne vildlede offentligheden til at tro, at PUMA havde en tættere tilknytning til begivenheden, end tilfældet var. Kort sagt forsøgte PUMA at skabe en forbindelse til OL uden at betale for rettighederne til det. PUMA trak frivilligt deres sager tilbage, og USOC fulgte efter.
Der er således ingen tvivl om, at IOC gør, hvad de kan, for at beskytte deres varemærkerettigheder. Virksomheder bør derfor omhyggeligt overveje konsekvenserne, før de vælger at udnytte OL-varemærker og symboler i deres markedsføring.
