SNAPCHAT®, LINKEDIN®, FACEBOOK®, INSTAGRAM®, TIKTOK® er en indgroet del af hverdagen for mange. Men hvordan sikrer du som ejer af et varemærke, at dine rettigheder ikke bliver brugt i uheldige sammenhænge på sociale medier?
De fleste virksomheder bruger de sociale medier til at fremme deres synlighed; mange opfordrer endda ansatte til at fremme virksomheden på egne, private platforme. Så hvordan trækker man en grænse?
De sociale medier er private virksomheder med regler for brug og misbrug. Men i gråzonen finder du ubetænksom eller velmenende brug. For eksempel når medarbejdere uploader billeder, hvor et logo tydeligt ses, eller omtaler virksomheden ved navn i negative sammenhænge.
Den problematik opstod f.eks. for nogle år tilbage, hvor en MCDONALD’S® restaurant gjorde opmærksom på sig selv i en sådan grad, at det trak overskrifter både hos DR og Berlingske.
Forud for overskrifterne havde medarbejderne på MCDONALD’S® holdt en personalefest i restaurantens lokaler. I løbet af aftenen blev eksplicitte billeder af festlighederne uploadet til en åben Facebook-gruppe for medarbejdere. Efterfølgende udtalte MCDONALD’S®, at billederne blot viste, at det var et sjovt sted at arbejde – og gjorde sig så ellers store anstrengelser for at få billederne fjernet.
Med klare retningslinjer for brugen af sociale medier havde MCDONALD’S® muligvis undgået en tur i mediemøllen. Det er derfor vores klare anbefaling, at man som rettighedshaver af et varemærke eller andet, sørger for at have en nedskreven politik for brugen af sociale medier.
Ytringsfrihed versus varemærkerettigheder
Facebook-grupper for tidligere medarbejdere i en virksomhed benytter ofte, og ganske naturligt, virksomhedens navn eller logo.
I sådanne tilfælde er det nogle helt grundlæggende rettigheder, som gør sig gældende. Øverst står retten til ytringsfrihed, hvor man altid skal huske det, der står med småt: at det er under ansvar. Dernæst varemærkeretten, som er en eneret, hvor ejeren alene kan bestemme hvor, hvordan og i hvilke sammenhænge et varemærke benyttes. Og endelig er der relationen mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
Som udgangspunkt må man regne med, at uheldige billeder ligger på internettet til evig tid. Og for virksomheder er skaderne på image, brand eller goodwill oftest uigenkaldelige. Når det er “ude”, har man ikke længere kontrol. Også selv om ”retten til at blive glemt” er blevet vedtaget for private i EU.
Derfor anbefaler vi at udarbejde en varemærkestrategi, inden uheldet er ude. Og du kan begynde med at stille dig selv nedenstående spørgsmål:
- Hvis medarbejderne omtaler virksomheden offentligt, inden for hvilke rammer skal det så ske?
- Hvad er arbejdsgiveren og varemærkeejeren følsom overfor?
- Hvad er de sikkerhedsmæssige konsekvenser?
- Er der forskel på ytringer eller billeder i åbne eller lukkede fora, loyalitetspligt, ansættelsesretlige
konsekvenser? - Hvad tillader man brug af navn og/eller logo for?
- Er en Facebook-gruppe for tidligere ansatte, hvor logoet bruges, i orden? Og hvad hvis gruppen er lukket?
Pointen er, at du som ejer har rettigheden og dermed også kontrollen over dine intellektuelle rettigheder. Derfor er det vigtigt at være klar over de mulige konsekvenser. Nedenfor kan du finde en tjekliste over de første skridt, du kan tage.
Tjekliste, når du skal sikre dit varemærke på de sociale medier
- Lav en politik for brug af sociale medier og en intern IP-strategi
- Oprids værdier, forventninger og årsager
- Skab intern forståelse for mulige skadevirkninger
- Gør ejerskabet til virksomhedens IP-rettigheder klart, og afklar hvor grænsen for brug skal gå.
Har du eller din virksomhed brug for rådgivning i forhold til varemærkebeskyttelse? Så tag gerne kontakt til vores eksperter eller skriv til os via vores kontaktformular.
