Må du bruge andres INSTAGRAM®-billeder?

Det er mere populært end nogensinde at dele billeder og videoer med venner og følgere på INSTAGRAM®. Flere millioner billeder og videoer bliver hver dag uploadet til det sociale medie, og hver dag kommer flere brugere til.

Portræt af Stine Sønstebø
Stine Sønstebø, Attorney at Law, Head of Legal Norway

Er du blevet hvirvlet ind i den evige strøm af billeder og videoer, kan det være fristende at dele andre brugeres indhold eller benytte det i andre sammenhænge. For materialet er jo frivilligt uploadet. Og så må alle vel bruge det?

Svaret er et rungende NEJ!

“Der er mange fejlantagelser om, hvornår man må dele billeder og videoer på sociale medier, men det er vigtigt at kende reglerne for at undgå at modtage et pengekrav eller risikere erstatningssager”, siger advokat Stine Sønstebø, Plougmann Vingtofts Head of Legal Norway.

I denne artikel guider hun dig gennem reglerne for brug af andres billeder og videoer på INSTAGRAM®.

Billeder er beskyttet af ophavsretsloven

Alle uploadede billeder på INSTAGRAM®, uanset om profilen er åben eller lukket, er beskyttet af ophavsretsloven. Loven kræver nemlig, at fotografen skal give samtykke til, at billedet må bruges i andre sammenhænge.

Ved at uploade billedet til INSTAGRAM® har brugeren kun afgivet samtykke til, at INSTAGRAM® må vise billederne, og at andre brugere kan kommentere eller ‘synes godt om’. Men dette giver ikke andre ret til at kopiere billedet og bruge det på andre medier, på egen profil eller i andre erhvervsmæssige sammenhænge.

Ophavsretsloven gælder også med INSTAGRAM®s egne delingsfunktioner, altså reposting eller embedding. Det vil sige, at du heller ikke må dele billeder uden samtykke, selvom du henviser direkte til fotografen, som har retten til billedet. Denne praksis er meget udbredt, og det kan virke som om, at den er lovlig, men det er ikke tilfældet. Alle delingsfunktioner kræver samtykke fra rettighedshaver, og rettighedshaver skal navngives.

Hvis du vil holde dig på den rigtige side af loven, skal du altså ALTID spørge fotografen om lov, før du deler vedkommendes INSTAGRAM®-billeder eller -videoer. Vær opmærksom på, at det ikke altid er kontoindehaveren, som er fotografen. I så fald må du finde en anden måde at kontakte fotografen.

Hvad er konsekvenserne ved at bruge andres billeder på INSTAGRAM®?

Hvis du har brugt et billede eller en video uden samtykke, risikerer du, at indholdet omgående skal fjernes og din brug af indholdet skal ophøre. Hvis du har brugt indholdet i markedsføringsmateriale eller i en kampagne, risikerer du, at alt materialet skal destrueres. Du risikerer også at modtage krav om licensafgift eller erstatning, hvis fotografen kan bevise at have lidt et tab. Økonomiske krav som disse, sker oftere og oftere, og prisen ligger tit mellem 500 og 1000 Euro.

Men hvad må du så med andres INSTAGRAM® billeder?

Det er lovligt at opfordre brugere til frivilligt at dele et billede under et bestemt hashtag på INSTAGRAM® og herefter vise billedet på dit website i et plug-in eller et INSTAGRAM®-feed. Denne brug er dog kun lovlig, hvis du oplyser om den i eksempelvis din Social Media Policy, således at du undgår enhver form for misforståelser og vildledning. Vær også opmærksom på at det brugte hashtag i så fald bør være unikt, for at sikre at enhver brug kan knyttes direkte til ovennævnte politik.  

Opsummering af reglerne for brug af andres billeder fra INSTAGRAM®:

  • Alle billeder på INSTAGRAM® er beskyttede af

De nævnte regler gælder også for FACEBOOK® og andre sociale medier.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din brug af INSTAGRAM® billeder er lovlig, eller du er interesseret i at høre mere om, hvordan du laver en Social Media Policy, er du meget velkommen til at kontakte en af vores eksperter. Du kan også få fat i os via denne kontaktformular.