IPR-forretning & strategi

Hvad enten du er en etableret virksomhed eller en nystartet iværksætter, har du brug for en langsigtet og målrettet IPR-strategi, der kan være med til at udvikle din forretning fra idé til markedsført produkt. En IPR-strategi handler om meget mere end blot beskyttelse af dit produkt, din teknologi, dit varemærke eller dit design. Brugt rigtigt kan en IPR-strategi være med til at overbevise nye investorer og forøge virksomhedens samlede værdi.

Der er mange gode grunde til at få lagt en IPR-strategi. Med en god IPR-strategi kan du få identificeret nye forretningsmuligheder for din virksomhed og opnå en langt mere fordelagtig position på markedet. En IPR-strategi går også ud på at kortlægge konkurrenternes eksisterende IP-rettigheder, hvilket gør det muligt at udarbejde en udviklingsstrategi og samtidig undgå ubehagelige konfliktsager.

En god IPR-strategi kan spare dig for millioner

Hvor stor betydning har en god IPR-strategi reelt for en virksomheds bundlinje? Samsungs aktier styrtdykkede for eksempel med næsten 7,5 procent efter virksomheden tabte en sag om patentkrænkelse til Apple i august 2012. Den endelige dom resulterede i, at Samsung måtte vinke farvel til 12 milliarder dollars i markedsværdi fra den ene dag til den anden.

Hos Plougmann Vingtoft assisterer vi din virksomhed i alle aspekter af udarbejdelsen af IPR-strategien, lige fra de indledende strategiske og forretningsmæssige overvejelser før større udviklingsprojekter iværksættes til den egentlige implementering og eksekvering.

Eksempler på ydelser vi kan tilbyde inden for IPR-strategi:

  • Freedom to operate – få et overblik over hvorvidt et produkt kan lanceres på markedet eller om det evt. er dækket af andres rettigheder
  • Patent mapping – få et overblik over de tekniske områder, hvor det kan være relevant for dig at fokusere din udvikling og IPR-aktivitet
  • IPR-kommercialisering – kommerciel analyse og vurdering af din patentportefølje samt identifikation og etablering af mulige partnere til samarbejde og/eller licensering
  • Strategisk rådgivning/optimering i relation til eksisterende porteføljer
  • Strategisk rådgivning i relation til konfliktsager
  • Overvågning af konkurrenternes aktiviteter
  • Inspiration til innovation – få inspiration fra den viden, der ligger i patentdatabaserne til forskning og udvikling

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine behov. Kontakt os her.