Kina moderniserer varemærkeloven med virkning fra 1. januar 2027

Den 26. juni 2026 vedtog Den Stående Komité under Kinas Nationale Folkekongres en omfattende revision af den kinesiske varemærkelov. Den nye lov træder i kraft den 1. januar 2027 og giver rettighedshavere omkring seks måneder til at forberede sig på de nye regler.

Reformen er langt mere end en almindelig opdatering af lovgivningen. Sammenlignet med 2019-loven omstruktureres lovens opbygning, der indføres et selvstændigt kapitel om registreringsbetingelser, og der sker en markant justering af balancen mellem rettighedsbeskyttelse, håndhævelse og bekæmpelse af registreringer i ond tro.

For virksomheder, der allerede opererer i Kina eller planlægger at gå ind på det kinesiske marked, er det derfor et oplagt tidspunkt at gennemgå registreringsstrategier, overvågningsrutiner og håndhævelsesprocedurer.

En mere moderne og digitalt orienteret varemærkelov

Reformen indeholder flere strukturelle ændringer. Blandt andet indføres et særskilt kapitel om registreringsbetingelser, og loven anerkender nu udtrykkeligt brug af varemærker via internettet og andre informationsnetværk som gyldig varemærkebrug. Dette er særligt relevant i en tid, hvor en stadig større del af virksomheders markedsføring og salg foregår online.

Derudover bliver dynamiske varemærker – eksempelvis animerede logoer og bevægelsesmærker – registrerbare i Kina. Dermed tager den kinesiske lovgivning endnu et skridt i retning af de moderne beskyttelsesformer, som allerede ses i flere andre større jurisdiktioner.

1. Udvidede absolutte registreringshindringer

De absolutte registreringshindringer er blevet væsentligt udvidet.

Forbuddet omfatter nu blandt andet tegn, der er identiske med eller ligner symboler knyttet til Kinas kommunistiske parti. Samtidig gælder forbuddene ikke længere alene registrering, men også brug af sådanne tegn. Endvidere er reglerne om vildledende mærker udvidet, så de nu også omfatter udsagn om produktkvalitet, produktionsmetoder og råmaterialer. Endelig er den tidligere henvisning til “socialistisk moral” erstattet af det bredere begreb “offentlig orden og sædelighed”.

Praktisk betydning: Udenlandske virksomheder bør være ekstra opmærksomme på markedsføringsbudskaber, emballage og produktoplysninger. Overdrivelser eller upræcise udsagn om ingredienser, produktionsmetoder eller kvalitet kan fremover lettere føre til afslag eller indgreb fra myndighederne. Da reglerne også omfatter brug af mærket, bør eksisterende markedsføringsmateriale på det kinesiske marked gennemgås.

2. Skærpet indsats mod varemærke-spekulation og ond tro

Bekæmpelse af ond tro er et centralt element i den nye lov.

Efter den tidligere lov kunne en ansøgning afvises, hvis den ikke blev indleveret med henblik på reel brug. Den nye lov går et skridt videre og kræver nu også, at ansøgningen ikke klart overstiger virksomhedens normale forretningsmæssige behov.

Reformen suppleres af en ny bestemmelse om administrative sanktioner mod visse former for registreringer i ond tro. Hvis en ansøgning indleveres i strid med reglerne om forbudte mærker, hvis der sker hamstring af varemærker uden reel hensigt om brug, eller hvis en ansøger bevidst forsøger at omgå andres tidligere rettigheder, kan de kinesiske myndigheder nu udstede advarsler og bøder på op til RMB 100.000, når handlingen vurderes at have haft en negativ samfundsmæssig eller markedsmæssig påvirkning. Det forventes dog, at flere af begreberne i bestemmelsen senere vil blive præciseret gennem retningslinjer og administrativ praksis.

Praktisk betydning: Dette er formentlig en af de vigtigste ændringer for udenlandske rettighedshavere. De mange såkaldte “trademark squatters”, der søger registrering af store mængder mærker uden egentlig forretningsmæssig baggrund, vil fremover lettere kunne stoppes allerede under sagsbehandlingen. Det forventes at reducere behovet for efterfølgende ugyldighedssager. Virksomheder bør dog fortsat registrere deres mærker så tidligt som muligt og ikke alene stole på den nye bestemmelse.

3. Først-til-at-indlevere-princippet styrkes

Kina har traditionelt været et først-til-at-indlevere-land, men princippet styrkes yderligere.

Hvor tidligere registrerede eller foreløbigt godkendte ansøgninger kunne danne grundlag for afslag mod senere ansøgninger, bliver det nu tilstrækkeligt, at den tidligere ansøgning blot er indleveret.

Praktisk betydning: Hastighed bliver endnu vigtigere. Virksomheder, der afventer globale lanceringer eller interne godkendelser, risikerer i højere grad at blive overhalet af tredjemænd. Budskabet er enkelt: Indlever ansøgninger i Kina så tidligt som muligt – gerne før produktlanceringer, messer eller kommercielle forhandlinger.

4. Styrket beskyttelse af velkendte varemærker

Den nye lov forbedrer beskyttelsen af velkendte varemærker på tværs af vare- og tjenesteklasser.

Tidligere var det i praksis ofte nødvendigt, at mærket også var registreret i Kina for at opnå effektiv beskyttelse uden for de registrerede klasser. Dette krav er nu lempet, således at velkendte varemærker kan nyde tværklassebeskyttelse, selv uden kinesisk registrering, hvis deres velkendte status kan dokumenteres.

Praktisk betydning: Ændringen styrker globale brands muligheder for at forhindre opportunistiske registreringer i andre klasser. Det gælder især luksusbrands, teknologi- og forbrugervaremærker. Dokumentation for velkendthed vil dog fortsat være omfattende, og bestemmelsen bør ikke ses som et alternativ til en bred registreringsstrategi.

5. Kortere indsigelsesfrist

Indsigelsesfristen mod foreløbigt godkendte varemærkeansøgninger reduceres fra tre til to måneder.

Praktisk betydning: Virksomheder bør gennemgå deres overvågningsrutiner. En måneds reduktion kan have stor praktisk betydning, når der skal identificeres konflikter, indsamles dokumentation og udarbejdes indsigelser. Kvartalsvise overvågninger vil i mange tilfælde ikke længere være tilstrækkelige.

6. Nye muligheder for suspension af verserende sager

Fremover bliver det muligt for CNIPA at suspendere behandlingen af fire typer sager – indsigelser, klager over afslag, klager over afslag på registrering samt ugyldighedssager – når afgørelsen afhænger af udfaldet af en verserende retssag eller en anden igangværende administrativ sag.

Praktisk betydning: Bestemmelsen vil være særdeles velkommen for mange rettighedshavere. Hidtil har parter ofte været tvunget til at føre parallelle procedurer eller risikere uhensigtsmæssige afgørelser, fordi CNIPA skulle overholde de lovbestemte sagsbehandlingsfrister. Med den nye bestemmelse kan myndighederne sætte behandlingen i bero, indtil det underliggende spørgsmål er afklaret. Det forventes at føre til mere konsistente afgørelser og reducere behovet for efterfølgende procedurer.

7. Ny karensperiode efter frivillig annullering

En ny bestemmelse forhindrer godkendelse af identiske eller lignende mærker på samme eller lignende varer i ét år efter en frivillig annullering af en registrering.

Praktisk betydning: Bestemmelsen skal forhindre spekulanter i straks at genansøge om mærker, som legitime rettighedshavere har opgivet. Samtidig skal virksomheder være opmærksomme på konsekvenserne ved porteføljeoprydninger, virksomhedsomstruktureringer eller rebranding-projekter.

8. Administrative sanktioner mod ond tro

For første gang indføres der udtrykkelige administrative sanktioner mod visse typer registreringer i ond tro.

Myndighederne kan nu udstede advarsler og bøder på op til RMB 100.000 over for ansøgere, der eksempelvis søger registrering af andres velkendte mærker eller indleverer ansøgninger uden legitimt forretningsmæssigt grundlag.

Praktisk betydning: Dette giver rettighedshavere et ekstra håndhævelsesværktøj ved siden af traditionelle ugyldigheds- og indsigelsesprocedurer og kan gøre varemærkespekulation mindre attraktiv.

9. Skærpede sanktioner ved vildledende brug

Tidligere kunne vildledende brug af et registreret varemærke føre til annullering af registreringen. Fremover kan myndighederne også pålægge betydelige bøder på op til fem gange den ulovlige omsætning eller op til RMB 250.000 i alvorlige tilfælde.

Praktisk betydning: Virksomheder bør gennemgå licens- og distributionsaftaler i Kina. Misbrug eller ændret anvendelse af et licenseret mærke kan nu få langt større økonomiske konsekvenser end tidligere.

10. Højere krav til administration og dokumentation for brug

Uautoriserede ændringer af et registreret mærke eller registreringsoplysninger kan fremover medføre bøder på op til RMB 50.000. Samtidig får CNIPA mulighed for af egen drift at annullere registreringer, der ikke har været anvendt i tre sammenhængende år.  

Praktisk betydning: Virksomheder bør sikre, at adresseændringer, navneændringer og opdateringer af logoer registreres korrekt, og at der løbende indsamles dokumentation for reel brug af alle registreringer.

Konklusion

Den kinesiske varemærkelov af 2026 markerer et tydeligt skifte mod et mere modent og effektivt varemærkesystem. Reformen styrker bekæmpelsen af ond tro, giver bedre beskyttelse af velkendte mærker og tilpasser lovgivningen til den digitale virkelighed. Samtidig skærpes kravene til dokumentation, compliance og korrekt brug af registrerede mærker.

For internationale rettighedshavere er de mest væsentlige ændringer sandsynligvis den skærpede standard for ond tro-ansøgninger og den forkortede indsigelsesfrist og mulighed for at kunne suspendere sager, der afhænger af udfaldet af andre retssager eller administrative procedurer. Dette forventes at skabe større forudsigelighed og mere effektive afgørelser i komplekse varemærkesager.

Ændringer kræver praktiske tilpasninger allerede nu. Virksomheder med varemærkeaktiviteter i Kina bør derfor allerede inden 1. januar 2027 overveje at:

  • fremskynde planlagte kinesiske varemærkeansøgninger,
  • styrke overvågningen af nye ansøgninger,
  • gennemgå licens- og distributionsaftaler,
  • sikre at registreringerne er med korrekt indehaver og korrekt adresse
  • samt sikre dokumentation for reel brug af eksisterende registreringer.

LÆS OGSÅ: