Regeringen vil sammen med flere partier i Folketinget styrke retten til personlige kendetegn som krop og stemme. Med en ændring af ophavsretsloven skal beskyttelsen mod bl.a. deepfakes og andre digitale efterligninger skærpes.
Med indtoget af kunstig intelligens (AI) er det blevet nemt for almindelige brugere at manipulere med video-, lyd, og billedindhold. Frit tilgængelige værktøjer kan hurtigt findes online og bruges på både mobil, computer og tablet.
De nye teknologiske muligheder har mange fordele, men de gør det også muligt at skabe så realistiske forfalskninger, at det kan være umuligt at skelne mellem ægte og manipuleret indhold. Samtidig kan billeder og videoer hurtigt sætte sig i folks underbevidsthed og skabe en grundlæggende tvivl om, hvad der er virkeligt. Derfor skal lovgivningen nu følge med den teknologiske udvikling.
To nye beskyttelsesformer i ophavsretsloven
Regeringen er sammen med en stor del af Folketingets øvrige partier således blevet enige om en ny politisk aftale mod digitale efterligninger, herunder deepfakes.
Deepfakes er meget virkelighedstro gengivelser af en person, bl.a. ansigtstræk og udseende og/eller stemme og lyd. Et eksempel på en deepfake af en persons udseende er billedet af Pave Frans iført en hvid Balenciaga-dunfrakke, som gik viralt i 2023.
Deepfake-teknologien kan som nævnt desuden bruges til at manipulere med lyd – det gælder også en persons stemme. Der findes eksempler på svindel, hvor deepfakes anvendes i telefonopkald. Her kan man f.eks. modtage et opkald, der tilsyneladende kommer fra et familiemedlem, og blive narret til at overføre penge (kilde: Politiet).
Af hensyn til ytringsfriheden, vil det dog fortsat være muligt at dele parodier og satiriske fremstillinger.
Den politiske aftale lægger op til at indføre to nye beskyttelsesformer:
- En generel beskyttelse mod virkelighedsnære, digitalt genererede efterligninger af personlige kendetegn
Beskytter den brede befolkning mod deling af virkelighedsnære, digitalt genererede efterligninger af andre personers personlige kendetegn (som udseende, stemme mv.) uden samtykke. - En efterligningsbeskyttelse af udøvende kunstnere
Beskytter udøvende kunstnere og artister mod deling af virkelighedsnære, digitalt genererede efterligninger af deres kunstneriske fremførelse eller præstationer uden samtykke.
(Kilde: Kulturministeriet)
Formålet er at sikre et klart retsgrundlag, som gør det muligt for alle at få fjernet virkelighedstro digitale efterligninger fra diverse medier, herunder sociale medier, fora og kommentarfelter. Overtrædelse af reglerne vil ikke medføre bøde- eller fængselsstraf for personer, som spreder indholdet. Dog kan den krænkede part muligvis få erstatning i henhold til dansk lovgivning, afhængigt af omstændighederne.
Medier risikerer derimod at få bøder, hvis de ikke reagerer på anmeldelser om ulovligt indhold. Hvilket er i tråd med både EU-Kommissionens og DSA-tilsynets retningslinjer.
De nye regler vil dog kun gælde i Danmark. Derfor skal man være opmærksom på, at selvom indholdet bliver fjernet her, kan det stadig være tilgængeligt, hvis man tilgår samme medie uden for Danmark.
Danmark er foregangsland
Danmark er indtil videre det første EU-land til at regulere brugen af digitale efterligninger og deepfakes i ophavsretslig regi. Kulturministeriet har sendt lovforslaget i høring og forventer at fremsætte det i Folketinget i vinteren 2025/26. Først skal det dog notificeres til EU-Kommissionen.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har allerede præsenteret forslaget for Europa-Parlamentet i forbindelse med det danske EU-formandskab og arbejder på, at beskyttelsen mod digitale efterligninger af personlige kendetegn også bliver indført på EU-niveau. Den internationale respons på det danske lovforslag har været yderst positiv, og flere lande har vist stor interesse (kilde: Kulturministeriet).