Plougmann Vingtoft søger en fagligt stærk, engageret og målrettet IPR-rådgiver til vores varemærke- og designafdeling i Hellerup eller Aarhus. Hvis du brænder for at beskytte brands og immaterielle rettigheder og ønsker en hverdag med spændende udfordringer, vil vi gerne høre fra dig.
Jobbet
Som vores nye kollega bliver du en del af vores topprofessionelle og engagerede varemærke- og designteam, som p.t. består af 7 medarbejdere. Sammen rådgiver vi om alle former for forretningskendetegn (varemærker, domænenavne m.v.) samt designs.
Vores kundekreds består af både innovative opstartsfirmaer og store multinationale virksomheder inden for alle industrier, både nationalt og internationalt.
Din profil
- Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur eller lignende, og det vægtes højt, at du har nogle års erfaring inden for IPR-området.
- Det er en fordel, hvis du allerede er European Trademark og/eller Design Attorney, men det er ikke et krav.
- Du motiveres af og trives i rollen som rådgiver, og du er god til at orientere dig mod dine kunder, sætte dig i deres sted og agere som ’navigatør’ i IPR-arbejdet.
- Du har et veludviklet ’relations- og netværksgen’, dvs. du er opsøgende og positiv af natur og trives i mødet og dialogen med andre mennesker.
- Vi lægger desuden vægt på, at du kan se dig selv som en del af en organisation, hvor engagement, troværdighed, kreativitet og professionalisme er i højsædet både i forhold til kunderne og i samarbejdet med dine kolleger.
- Du har solide dansk- og engelskkundskaber og er skrap til at kommunikere både skriftligt og mundtligt i et kundevenligt sprog.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende vidensvirksomhed med dialog på tværs af organisationen, højt til loftet og korte beslutningsveje.
Plougmann Vingtoft støtter medarbejderne i deres faglige og personlige udvikling, og du får derfor rig mulighed for at lære nyt og lære fra dig.
Vi har et godt kollegialt sammenhold og holder til i moderne og centralt beliggende lokaler.
Vi tilbyder en lønpakke, der modsvarer dine kompetencer og din erfaring, og som naturligvis også omfatter en række personalegoder.
Om Plougmann Vingtoft
Plougmann Vingtoft er ét af Skandinaviens førende konsulentfirmaer inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk anvendelse af IPR.
Det er vores kernekompetence at etablere skarpe IPR-strategier på baggrund af vores kunders teknologier, opfindelser og ideer. På den måde skaber vi unikke konkurrencefordele og forretningsmuligheder for vores kunder.
Det er vores mål at tilbyde det højeste niveau inden for teknisk, kommerciel og juridisk ekspertviden. Vi er i alt 55 medarbejdere fordelt på kontorer i Hellerup (hovedkontor) og Aarhus.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Ellen Breddam, Head of Trademarks & Legal (Denmark), på tlf. 41 85 16 67.
Send din ansøgning
Du bedes sende din ansøgning inkl. CV og kopi af relevante eksamensbeviser i en samlet PDF til job@pv.eu mærket ’Varemærke og design’. Vi vil løbende afholde samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.
Vær opmærksom på, at mails til og fra job@pv.eu ikke er krypterede, men vi behandler din ansøgning fortroligt og med omhu. Læs mere om vores behandling og beskyttelse af dine oplysninger her.
Arbejdssted
Plougmann VingtoftStrandvejen 70
2900 Hellerup Plougmann Vingtoft
Bülowsgade 68, st.
8000 Aarhus C