I henhold til varemærkelovgivningen udgør varemærker som strider mod lov, offentlig orden og moral absolutte hindringer for registrering i henhold til bestemmelser som artikel 7, stk. 1, litra f, i EU-varemærkeforordningen og § 14, stk. 1, nr. 2, i den danske varemærkelov. Disse bestemmelser har til formål at forhindre registrering af mærker, der ellers ville stride imod offentlig orden eller accepterede principper for moral. Selvom lovgivningen ikke definerer disse begreber præcist, har fortolkningen udviklet sig gennem EUIPO’s praksis, retspraksis og senest den fælles praksis CP14.
Offentlig orden omfatter grundlæggende normer og værdier, der understøtter den europæiske retsorden, herunder demokrati, retsstatsprincippet og universelle rettigheder som menneskelig værdighed og lighed. Moral afspejler de etiske standarder, der generelt accepteres af samfundet på et givent tidspunkt. Begge begreber er dynamiske og vurderes objektivt ud fra, hvordan en rimelig person med normal følsomhed og tolerance ville opfatte varemærket i dets sociale kontekst. Ytringsfrihed anerkendes, men tilsidesætter ikke disse begrænsninger, når et mærke strider mod væsentlige samfundsværdier.
EUIPO’s retspraksis illustrerer tydeligt anvendelsen af disse principper. I La Mafia se sienta a la mesa (T 1/17) stadfæstede Retten afvisningen af et varemærke for klasserne 25, 35 og 43, fordi det trivialiserede organiseret kriminalitet, hvilket klart krænker den offentlige orden.
Tilsvarende bekræftede Grand Board of Appeal i COVIDIOT (R 260/2021 G, 16. maj 2024), at hån mod Coronapandemiofre var i strid med anerkendte moralske principper, trods ansøgers argumenter baseret på ytringsfrihed.
Varemærker relateret til cannabis har også været genstand for vurdering. EUIPO afviser konsekvent mærker, der fremmer rekreativ brug af cannabis, især dem med cannabisblade eller slangudtryk som “weed” med den begrundelse, at de opfordrer til ulovlig adfærd og dermed strider mod offentlig orden. For eksempel blev mærker med cannabisbilleder til varer i klasse 3 og 34 for nylig afvist, fordi de blev opfattet som en tilskyndelse til stofbrug, hvilket fortsat er forbudt i de fleste EU-lande. Mærker, der henviser til medicinsk cannabis, er dog blevet behandlet mere favorabelt, hvilket afspejler nuancerede samfundsholdninger og legaliseringen af medicinsk brug i visse medlemslande.
Den fælles praksis CP14, vedtaget i 2024, har til formål at harmonisere disse vurderinger på tværs af medlemslandene trods store forskelle landene imellem. CP14 definerer offentlig orden som et sæt grundlæggende normer og principper i EU-samfundene og moral som de moralske værdier, der accepteres på et givent tidspunkt. CP14 giver eksempler på, hvad der sandsynligvis falder ind under disse hindringer: dem, der er knyttet til kriminelle aktiviteter, racistiske eller ekstremistiske ideologier, vulgært eller obskønt sprog, velkendte tragiske begivenheder eller symboler med høj anseelse. Den understreger også, at dårlig smag alene ikke er ensbetydende med umoral, og at retten til ytringsfrihed skal inddrages i overvejelserne, men dog ikke på bekostning af grundlæggende samfundsværdier.
Det kan konkluderes, at forbuddet mod mærker, der strider mod lov, offentlig orden eller moral, beskytter varemærkesystemets integritet og det offentlige rum. Det afspejler en fin balance mellem kommercielle interesser, kreativ frihed og de kollektive normer, der understøtter det europæiske samfund. EUIPO-afgørelser som La Mafia, COVIDIOT og cannabisrelaterede sager viser, hvordan disse principper fungerer i praksis og sikrer, at varemærker ikke bliver redskaber til budskaber, som samfundet anser for uacceptable og umoralske.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret på engelsk på Kluwer Trademark Blog her den 18. november 2025.