Headerbillede: Ociacia / Shutterstock.com
Engang var det blot en interessant idé om intelligente netværk. Nu bruger stadigt flere virksomheder kunstig intelligens i den daglige drift, og det medfører en række store spørgsmål og juridiske overvejelser: Kan man beskytte kunstig intelligens? Kan man have eneret til data? Hvem har ophavsretten, hvis det er maskinen, der har lavet et mesterværk?
Vi oplever som IPR-rådgivere en stigende interesse for, hvordan man bedst sikrer sine rettigheder, når man arbejder med digitale værktøjer i konstant udvikling. Især kan abstrakte størrelser som kunstig intelligens virke svære at placere. Men faktisk falder begrebet ind under samme juridiske rammer som traditionel software – og den slags kan man beskytte enten via ophavsret eller patenter.
En computer kan ikke være ”ophavsmand”
Grundideen i at have love om ophavsret er at fremme skaberlysten hos individer med ideer, der kan være til gavn for alle os andre.
At have ophavsret betyder i praksis, at man som skaber af et værk bliver belønnet med eneret til at udnytte værket kommercielt og bygge en forretning omkring det.
Med den nuværende lovgivning gives denne ”belønning” kun til menneskeskabte værker. Kravet om, at værket skal være menneskeskabt, gør det principielt umuligt at tildele ophavsretlig beskyttelse til værker genereret af en computer, der anvender kunstig intelligens. En computer kan altså ikke være ”ophavsmand”, og dét, computeren har kreeret, kan ikke kaldes for et ”værk” i ophavsretlige forstand.
Det individ, der har kodet den algoritme, der ligger til grund for computerens arbejde, har heller ikke ophavsret til det, computeren har skabt. Individet kan derimod have ophavsret til programmet og måden hvorpå computeren arbejder med datainput.
Med andre ord kan det, som er fremstillet af en computer, frit kopieres af andre uden at krænke en ophavsret. Til gengæld er det muligt, at computerprogrammet er beskyttet, ligesom de data programmet anvender kan være det.
Eneret til databaser
Kunstig intelligens og den dertil knyttede machine learning kræver, at man har store mængder af data at fodre maskinen med. Derfor vil man have behov for en eller flere databaser.
På EU-plan er lovgivningen angående databaser harmoniseret, således at det individ der, ved en særlig arbejdsindsats og/eller økonomisk investering, skaber en database, opnår eneret til denne database i 15 år.
Eneretten beskytter både mod erhvervsmæssig brug af hele databasen og dele af den.
Hvis du ikke selv har skabt en database, skal du altså have en klar aftale med rettighedshaveren til den eller de databaser, der skal anvendes til machine learning.
Kunstig intelligens kan også patenteres
Kunstig intelligens, der med sin evne til at agere på baggrund af tidligere erfaring, ligner en abstrakt størrelse. Men lovgivningen på området kan indtil videre sagtens rumme digitale fremskridt som disse.
Kunstig intelligens falder inden for den juridiske ramme, som også gælder for beskyttelse af traditionel software. Det betyder, at der foruden ophavsretlig beskyttelse også er mulighed for at patentere de programmer, hvori der indgår kunstig intelligens.
Et godt eksempel på dette ses hos Aarhus-virksomheden Cercare Medical, som har fået patent på deres program Cercare Medical Neurosuite. Programmet kan ved hjælp af algoritmebaseret kunstig intelligens hjælpe læger med at analysere scanningsbilleder af hjernen.
Du kan læse om vores samarbejde med Cercare Medical i Jyllandspostens kampagne om teknologi og industri, som netop er sat i gang, eller ved at klikke på linket nedenfor:
