Indsigelser, krænkelser og retssager

Brug for kompromisløs rådgivning inden for indsigelser, krænkelser og retstvister? Vores dybt specialiserede tekniske viden kombineret med vores store erfaring med at føre og vinde sager ved den Europæiske Patentmyndighed (EPO) gør Plougmann Vingtoft til det oplagte valg, når det drejer sig om håndtering af sager om vigtige, kommercielle patenter.

Eksperter i at beskytte patenter

Plougmann Vingtoft er yderst erfarne inden for krænkelses- og indsigelsessager (på engelsk kaldet ‘Oppositions and Litigations’). Vores team er blandt de førende i Skandinavien på området.

Vi har med stor succes repræsenteret førende internationale virksomheder i utallige patentretssager og indsigelsessager, fx Bayer, Arla og Nestlé.

Vores dedikerede European Patent Attorneys holder sig hele tiden up-to-date med de seneste udviklinger og trends inden for EPO-retspraksis.

Vi varetager desuden alle områder inden for Life Science og Kemi, og er internationalt anerkendte som specialister inden for et væld af tekniske industrier.

Overblik og målrettet strategi

Vores store erfaring og indsigt sikrer, at vi er i stand til at holde overblikket over sagens informationer, udpege de vigtigste aspekter og herigennem hurtigt og effektivt forberede og levere en målrettet strategi, som kræves under en retssag.

Har I spørgsmål?

Hvis I ønsker at diskutere mulighederne i en specifik sag eller høre mere om vores ydelser inden for indsigelser og krænkelser, så kontakt vores Head of Oppositions and Litigations, Kim Wagner på 33 63 93 13 eller kiw@pv.eu

LÆS OGSÅ:

 

Tilbage til siden “Patenter”