Vi søger en oversætter til et barselsvikariat

Vi er på udkig efter en erfaren oversætter, der kan oversætte patenter fra engelsk til dansk, med opstart i januar 2019. Kan du lide at oversætte, og har du sans for detaljer? Så læs med.

Jobbet

Stillingen er som udgangspunkt et barselsvikariat på 6 måneder med mulighed for forlængelse. Dit primære fokus vil være på oversættelse af patentkrav fra engelsk til dansk, men andre oversættelsesopgaver kan også forekomme. Du vil blive oplært i, hvordan man validerer et patent i Danmark, så du efterfølgende selv kan indlevere dine færdige oversættelser.

Din profil

Du har formentlig en MA i Business Language eller tilsvarende sproguddannelse og har 2-3 års erfaring med oversættelsesarbejde fra engelsk til dansk. Du arbejder udpræget struktureret og besidder en høj grad af detaljesans. Derudover har du en intuitiv tilgang til IT og computersystemer.

Vi forestiller os, at du allerede arbejder freelance hos et oversættelsesbureau, og har lyst til at supplere dette med en fast stilling i en periode.

Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfaring med oversættelse inden for Life Science og teknik, og at du også kan oversættelse fra tysk og/eller fransk.

Det er vigtigt, at du besidder et højt niveau af professionalisme, integritet og dømmekraft ved håndtering af fortrolige oplysninger. Desuden skal du kunne arbejde selvstændigt, trives med stramme deadlines og ikke være bange for at stille spørgsmål.

Vi tilbyder

At du kan blive en del af en spændende vidensvirksomhed med dialog på tværs af organisationen, højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi har et stærkt kollegialt sammenhold, og har til huse på Strandvejen i Hellerup. Vi tilbyder en lønpakke, der modsvarer dine kompetencer og din erfaring.

Hvem er vi?

Plougmann Vingtoft er ét af Skandinaviens mest anerkendte rådgivningsfirmaer inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk anvendelse af IPR. Vi har godt 75 ansatte fordelt på vores kontorer i Hellerup (hovedkontor), Aarhus, Oslo, München og Madrid. Vores kernekompetence er vores evne til at omdanne teknologier, opfindelser og idéer til velbeskyttede, profitable IP-rettigheder. Vores mål er at tilbyde vores kunder det højeste niveau af teknisk og juridisk ekspertviden samt beskyttelse af deres brand, forsknings- og udviklingsinvesteringer, så de kan omsættes til forretningsmuligheder.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Charlotte Søsted, som er teamleder af IP Administration på tlf. +45 87 32 18 08 

Send din ansøgning

Ansøgning og CV mærkes ”oversætter” og sendes til job@pv.eu. Samtaler vil blive afholdt løbende med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.

Vær opmærksom på, at mails til og fra job@pv.eu ikke er krypterede, men vi behandler din ansøgning fortroligt og med omhu. Læs mere om vores behandling og beskyttelse af dine oplysninger her.

Arbejdssted

Plougmann Vingtoft
Strandvejen 70
2900 Hellerup

LÆS OGSÅ: