Har du interesse og talent for grafisk design og layout? Og har du godt styr på Adobe-pakken? Så er det måske dig, der skal være vores nye studentermedarbejder.
Din profil
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for grafisk design, multimediedesign, visuel kommunikation eller lignende på enten KEA, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Designskole.
Det er selvfølgelig et plus, hvis du har relevant joberfaring, men det er vigtigere for os, at du har flair for grafiske værktøjer, har gå-på-mod og dygtig til at sammensætte format, tekst, billede, grafik og farver, så de fremstår iøjnefaldende og professionelt.
Vi forventer
Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og løfte opgaver fra brief til levering. Derudover skal du kunne håndtere deadlines samt være engageret i dit arbejde, også selvom der vil være flere rutineopgaver.
Det forventes desuden at, du har styr på Adobe-pakken (InDesign, Illustrator, Photoshop) og er fortrolig med Office (primært Word og PowerPoint).
Eksempler på opgaver du kommer til at løse:
- Opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside i WordPress
- Løbende layout af PowerPoint-præsentationer, prislister og lignende kontaktflader
- Udvikling af mock-ups, fx i forbindelse med design af merchandise
- Design og layout af publikationer, informationsmateriale (bl.a. annoncer til både print og web/online)
- Produktion og redigering af grafisk indhold til vores forskellige platforme, pv.dk, LinkedIn og Facebook
- Opsætning og design af nyhedsbreve i MailChimp
- Basiskendskab til html og css
Derudover vil du blive sat til at løse diverse tekniske opgaver som udarbejdelse af kvartalsmæssige Google Analytics/SoMe-rapporter samt øvrige ad hoc-opgaver.
Da vi har en ligelig fordeling af danske og udenlandske kunder og samarbejdspartnere, lægger vi desuden vægt på, at du har særdeles gode skriftlige dansk- og engelskkundskaber.
Vi tilbyder
Du bliver en integreret del af vores spændende virksomhed, Plougmann Vingtoft, som er en af de innovative og kreative virksomheder i vores branche. Du vil indgå i vores lille, men dynamiske C&M-afdeling og får en unik mulighed for faglig udvikling og sparring samt et godt kendskab til mange forskellige opgavetyper med mulighed for et stort fagligt udbytte.
Stillingen er skønnet til ca. 13 timer eller 2 arbejdsdage i gennemsnit pr. uge. Vi er fleksible med hensyn til arbejdstider og forventer det samme fra dig, og vi tager naturligvis hensyn til din skole og dine eksamener.
Hvem er vi?
Plougmann Vingtoft er et af de største og mest anerkendte rådgivningsfirmaer inden for IPR (Intellectual Property Rights) i Norden med ca. 85 medarbejdere fordelt på København (hovedkontor), Aarhus, Oslo, München og Madrid. Vi rådgiver om alle aspekter inden for IPR og leverer fleksible og skræddersyede løsninger til vores nationale og internationale kunder. Vores målsætning er at beskytte kundernes investeringer i deres brands samt i deres forskning og udvikling af nye produkter og teknologier, så de kan omsættes til forretningsmuligheder og skabe konkurrencefordele.
Det er vores vision at gøre en forskel ved at styrke viden, innovation og kreativitet i samfundet, og vi tror på, at det at have en mangfoldig medarbejderstab er forudsætningen for at skabe en kultur der kan understøtte vores vision.
Interesseret?
Læs mere om Plougmann Vingtoft på www.pv.dk/om-os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Communications & Marketing Manager Søren Bo Basselbjerg på tlf. 33 63 93 14.
Ansøgningsfrist:
Så hurtigt som muligt. Send gerne din ansøgning med CV, eksempler på dine grafiske projekter samt kopi af relevante studie- og eksamensbeviser til job@pv.eu mærket ’Studentermedarbejder, C&M. Vi evaluerer indkomne ansøgninger løbende.
Arbejdssted:
Plougmann Vingtoft, Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S.
Tiltrædelse:
Efter aftale.