Piccoline/piccolo søges til snarlig tiltrædelse

Headerbillede: Pexels.com

Hos Plougmann Vingtoft søger vi en udadvendt, serviceminded og effektiv piccolo/piccoline med godt humør til vores interne servicefunktion.

Jobbet

Stillingen er 37 timer pr. uge, som fordeles på alle hverdage i vores åbningstid mandag-fredag 08.00-16.00.
De primære opgaver er:

  • Receptionistopgaver såsom telefonpasning, modtagelse af gæster og mødeopdækning
  • Opgaver i forbindelse med posthåndtering, både via e-mail og fysisk post
  • Scannings- og kopieringsopgaver
  • Arkiveringsarbejde
  • Bestilling/opfyldning af kontorartikler
  • Opfyldning i tekøkken og vedligehold af kaffemaskiner
  • Holde vores fællesområder pæne og præsentable
  • Adhoc-opgaver for huset såsom indkøb

Din profil

Vi forestiller os, at du har sabbatår eller på anden måde holder pause fra studier, således at du kan varetage en fuldtidsstilling. Desuden er det vigtigt, at du er imødekommende og tryg ved at tale med kunder og samarbejdspartnere både på dansk og engelsk.

Hvem er vi?

Plougmann Vingtoft er ét af Skandinaviens mest anerkendte rådgivningsfirmaer inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk anvendelse af IPR. Vi har godt 75 ansatte fordelt på vores kontorer i Hellerup (hovedkontor), Aarhus, Oslo, München og Madrid. Vores kernekompetence er vores evne til at omdanne teknologier, opfindelser og idéer til velbeskyttede, profitable IP-rettigheder. Vores mål er at tilbyde vores kunder det højeste niveau af teknisk og juridisk ekspertviden samt beskyttelse af deres brand, forsknings- og udviklingsinvesteringer, så de kan omsættes til forretningsmuligheder.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at ringe til receptionist Nina Bertelsen på tlf. +45 33 63 93 00

Send din ansøgning

Send en kortfattet ansøgning pr. e-mail til job@pv.eu att. HR chef, Ida Maria Priem og skriv ”Piccoline/piccolo” i emnefeltet.

Vær opmærksom på, at mails til og fra job@pv.eu ikke er krypterede, men vi behandler din ansøgning fortroligt og med omhu. Læs mere om vores behandling og beskyttelse af dine oplysninger her.

Arbejdssted

Plougmann Vingtoft
Strandvejen 70
2900 Hellerup