Nyskabende designkunde nomineret til Danish Design Award 2018

Headerbillede: Rainer_Maiores / Pixabay.com

Den 28. maj 2018 findes vinderne af Danish Design Award 2018. Prisen hylder danske virksomheder og designere for den værdi, deres løsninger og design skaber i industri og samfund. Ifølge folkene bag Danish Design Award skabte finalisterne og vinderne af prisen i 2016 et bidrag til den private værditilvækst på knap 47 mio. kr. Det er derfor ganske naturligt, at prisen på rekordtid er blevet særdeles eftertragtet.

Finalisterne til dette års designpris blev for nylig offentliggjort, og vi er stolte over at kunne fortælle at vores kunde, Price Invena ApS, som vi bistår med IPR-rådgivning, er blandt finalisterne i kategorien ‘Better Work’. Deres innovative produkt kaldet ClampCut® sætter fokus på at forbedre arbejdsgangen på fødselsstuen ved at gøre det mere sikkert og enkelt at afklemme og overskære navlestrengen på den nyfødte. Dermed bliver det sikrere for mor og barn, enklere for jordmoderen, og partneren vil lettere kunne udføre snittet, hvis det ønskes. Med andre ord: et lille instrument, der gør en stor forskel.

Du kan læse mere om nomineringen og designprisen her.

 


Foto: ©ClampCut®

Vi bistår altid med “fødselshjælp” på nye, spændende idéer, så hvis du ruger på et nyt innovativt design, en banebrydende idé eller et varemærke til dit produkt, så er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig videre.

LÆS OGSÅ: Idéer, der har forandret verden

LÆS OGSÅ: Danmarks bedste idé patentbeskyttet af Plougmann Vingtoft