Headerbillede: Alvaro Serrano / Unsplash.com
Et nyt lovforslag, der skal modernisere den eksisterende varemærkelov, bliver i dag fremlagt i Folketinget.
Siden den nugældende varemærkelov trådte i kraft, er udviklingen gået stærkt på mange områder, som berører varemærkeretten. Som følge af globaliseringen er der bl.a. kommet langt flere varemærker, langt flere kopivarer og et behov for modernisering i forhold til den teknologiske udvikling.
Hvad er nyt i forslaget?
Lovforslaget lægger sig meget tæt op af det på området gældende EU-direktiv, men én af nyskabelserne i lovforslaget er, at varemærker ikke længeres skal kunne gengives grafisk. Den teknologiske udvikling har åbnet op for flere muligheder og dette tager det nye lovforslag højde for ved at fjerne kravet.
Kopivarer er i de senere år blev et massivt problem, og lovforslaget giver mulighed for at selv varer i transit – og som ikke skal markedsføres i Danmark – kan standses.
Gebyrstrukturen for ansøgninger om varemærker er også foreslået ændret. I den eksisterende lov er der et gebyr, som dækker op til 3 klasser. Vedtages lovforslaget vil der fremadrettet være et gebyr for hver klasse.
I Danmark har vi som noget særligt en lovfæstet ret til at stifte varemærker ved ibrugtagning. Denne ret bevares, men kravene til brugen er skærpet, hvilket vil have betydning for alle ibrugtagne varemærker, der ikke opfylder de nye kriterier for stiftelse af rettigheder.
Hidtil er varemærker blevet foreløbigt registreret, hvorefter der fulgte en indsigelsesperiode, og blev der ikke fremsat indsigelser, kunne varemærket blive endeligt registreret. Med det nye lovforslag vil indsigelsesperioden ligge før registrering ligesom det er tilfældet med EU-varemærker.
Såfremt loven vedtages vil denne træde i kraft pr. 1. januar 2019.
LÆS OGSÅ:
