Headerbillede: Master Tux / Pixabay.com
Det har været ventet med spænding, og nu er der så endelig kommet et udspil til, hvad der sker med de immaterielle rettigheder, der er opnået med virkning inden for EU’s grænser, når Brexit bliver en realitet i slutningen af marts 2019.
EU-kommissionen har nemlig for nylig offentliggjort et udkast til en udtrædelsesaftale mellem EU og UK. Aftaleudkastet omhandler også forslag til reguleringen af situationen for immaterielle rettigheder (IPR).
Et vigtigt spørgsmål er, hvordan f.eks. indehavere af registrerede EU-varemærker er stillet? Skal de søge mærket på ny? Hvilken ansøgningsdato får mærket så? Og hvordan med eventulle mellemliggende rettigheder, såfremt man ikke får rettigheden tilbage til EU-mærkets ansøgningsdag?
For design er situationen endnu mere kompleks grundet nyhedskravet. Så en løsning af hele situationen har været længe ventet.
Godt nyt for indehavere af varemærke- og designrettigheder
I det foreslåede er der lagt op til en løsning, hvor indehavere af hhv. registrerede EU-designs og varemærker, vil kunne opnå en national rettighed i UK. Det samme gælder designeringer via hhv. Madrid- og Haag-systemet. Rettighederne vil kunne opnås uden at der skal ansøges på ny, uden betaling og uden at der skal ske fornyet behandling i UK.
For ansøgninger under behandling lægger forslaget op til et vindue på 6 måneder til at ansøge om nationale rettigheder i UK. Hvis man derfor har planer om at ansøge et EU-varemærke, vil det – såfremt forslaget vedtages – således være en fordel at ansøge om dette nu. Uregistrerede EU-designs vil – hvis forslaget vedtages – få samme retsvirkning i UK som det ville have i resten af EU.
Det for varemærke-og designindehavere og –ansøgere yderligere glædelige er, at den britiske regering netop har fulgt op med et positionspapir, hvori det udtrykkes, at også de ønsker en overgang med maksimal klarhed og juridisk sikkerhed. Det britiske papir kan læses her.
Patentspørgsmålet stadigvæk ikke afklaret
Udkastet fra EU-kommissionen som vi omtalte i begyndelsen af artiklen omhandler som nævnt IPR, men eftersom den fælles europæiske domstol (på engelsk Unified Patent Court, forkortet UPC) og enhedspatentet (Unitary Patent el. UP) endnu ikke er en realitet, kommenteres der heller ikke konkret på patentrettigheder i det nye forslag.
Status på UPC’en er fortsat, at det er usikkert, hvornår det træder i kraft. Seneste nyt er dog, at Storbritannien per 8. februar har godkendt det resterende lovgivningsforslag, der forventes at blive underskrevet af parlamentet inden for de næste par måneder samt at Frankrig har deponeret sit ratifikationsinstrument, hvilket skete den 14. februar. Det betyder alt sammen, at Storbritannien og Frankrig er klar til at træde ind i samarbejdet, men for at UP/UPC-aftalen endegyldigt kan træde i kraft skal Tyskland dog også have ratificeret den.
Som vi tidligere har informeret om (se nyheden nedenfor), har en tysk borger indleveret en klage over aftalen til den tyske forbundsdomstol. Klagen vil blive hørt ved domstolen i løbet af 2018, hvorefter det besluttes om klagen skal afvises eller accepteres. Hvis klagen afvises vil Tyskland være klar til ratificering, men sker det, at klagen accepteres til behandling vil dette betyde yderligere forsinkelser af UP/UPC-systemet. Det er derfor ikke sandsynligt, at UP/UPC systemet træder i kraft i løbet af 2018.
Vi følger naturligvis op, når der er nyt om udviklingen på vores website.
LÆS OGSÅ: UPC-samarbejdet udskydes endnu en gang
LÆS OGSÅ: Vigtigt at vide om det europæiske enhedspatent og den fælles europæiske patentdomstol (UPC)
