IP Matters

Hos Plougmann Vingtoft ønsker vi at bidrage til den globale bæredygtige udvikling. Det gør vi bedst ved at hjælpe innovative løsninger fremad og sørge for, at det bæredygtige initiativ også kan udvikle sig til en god forretning. Derfor introducerer vi IP Matters – Plougmann Vingtofts årlige donation til et dansk start-up selskab.

Vi lever af at rådgive virksomheder inden for forretningsudvikling og alle aspekter af IPR (intellectual property rights), og hver dag hjælper vi vores kunder med at sørge for, at deres rettigheder til den gode idé er beskyttet, så de kan gå sikkert på markedet.

Vi er med på holdet, når entreprenører gør deres gode idéer til færdige løsninger, og vi er ofte vidne til, at den slags kan ændre og forbedre verden.

IP Matters er en donation af ekspertrådgivning, og det er vores måde at puste vind i sejlene hos danske start-ups, der har en god bæredygtig idé.

Om IP Matters

Hvert år frem til 2030 donerer vi ekspertrådgivning til en værdi af 50.000 DKK til det danske start-up, som vurderes at kunne bidrage væsentligt til et eller flere af FN’s 17 verdensmål.

Vores mål er, at vi i 2030 har gjort 12 selskaber i stand til at gøre en forskel for den globale bæredygtige udvikling.

Med hjælp fra iværksætternetværket Danish Business Angels (DanBan) finder vi frem til den virksomhed, som har visionerne på plads, og som kan drage størst nytte af vores viden om IPR (Intellectual Property Rights) og ikke mindst vores vejledning inden for forretningsudvikling.

Selskabet, som modtager IP Matters donationen, får adgang til et hold af håndplukkede IPR-eksperter med fagspecifik viden på det relevante forretningsområde. Mød vores eksperter her.

Send en ansøgning

Det er ikke et krav, at man er medlem af DanBan. Vi modtager ansøgninger fra alle start-up selskaber, der passer på følgende profil:

  • Dansk start-up virksomhed
  • Business Angel (egenkapital eller lån) på minimum DKK 250.000
  • Produkt/løsninger har direkte effekt på et eller flere af FN’s 17 Verdensmål.

OBS: Vi vurderer, at vores rådgivning bedst matcher løsninger inden for de følgende verdensmål, men alle ansøgninger vil naturligvis blive vurderet:

  • #3: Good Health and Well-Being
  • #7: Affordable and Clean Energy
  • #9: Industry, Innovation and Infrastructure
  • #12: Responsible Production and Consumption
  • #14: Life Below Water

Ansøgning foregår ved at klikke på nedenstående knap og udfylde blanketten. Fristen er 26. august 2019.

Ansøg her

Modtageren af vores IP Matters donation præsenteres ved dette års TECHBBQ i København, som finder sted 18.-19. september. Det er derfor påkrævet, at du som ansøger ved, at du har mulighed for at pitche din virksomhed og jeres løsning på disse datoer. (Vi giver selvfølgelig besked i forvejen).

Hvem kan man spørge?

Mangler du information, så kan du rette spørgsmål til vores eksperter:

Thea Louise Glejbøl: tlg@pv.eu  eller Kristoffer Vandborg Bro: kvb@pv.eu.

Spred gerne ordet ved at dele vores opslag.
Vi glæder os til at komme i gang!

LÆS OGSÅ: