Er du specialist i mekanik, og har du erfaring med patentarbejde?

Så håber vi, at du vil læse med. Vi søger nemlig en patentrådgiver (cand. scient./ingeniør-uddannet) med gode konsulentevner og teknisk viden om mekanik til vores kontor i Aarhus.

Jobbet

Hos Plougmann Vingtoft vil du blive en del af et erfarent og skarpt team af patentrådgivere, som arbejder professionelt med patentering og kommercialisering af udvikling på højeste niveau. Vi arbejder for en bred vifte af kunder, herunder universiteter, SMV’er og en lang række større højteknologiske virksomheder fra både ind- og udland.

Efter en introduktion til vores kundeportefølje og en grundig oplæring i vores forretningsgange vil du få din egen sags- og kundeportefølje, selvfølgelig i et tempo, der modsvarer din erfaring og dine kompetencer. Det betyder, at du hurtigt får en meget selvstændig rolle og frihed til at pleje og udvikle dine kunderelationer.

Din profil

Du er uddannet cand. scient./ingeniør med speciale i mekanik, og har allerede nogle års erfaring med patentarbejde, så du har mulighed for hurtigt at indtræde i rollen som sagsansvarlig. Du skal have lysten til og talentet for at arbejde i et kundeorienteret og kommercielt miljø, hvor du samtidig anvender din faglighed og løser opgaver  med udgangspunkt i dine naturvidenskabelige kompetencer.

Du kan se dig selv som del af en organisation, hvor medarbejdere er engagerede, professionelle og kreative i deres tilgang til dagens opgaver og det interne samarbejde.

Du har solide dansk- og engelskkundskaber og er dygtig til at kommunikere på begge sprog både på skrift og i tale. For at matche rollen som rådgiver hos Plougmann Vingtoft skal du desuden være udstyret med et veludviklet ’relations- og netværksgen’, være opsøgende og udadvendt af natur og trives i mødet og dialogen med andre mennesker.

Vi tilbyder

At du kan blive del af en spændende vidensvirksomhed med dialog på tværs af organisationen, højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi har et godt kollegialt sammenhold og kontor beliggende centralt i Aarhus med udsigt over byens tage på Åboulevarden 23.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kompetencer og din erfaring og naturligvis også omfatter en række personalegoder.

Har du spørgsmål?

Så er du mere end velkommen til at kontakte Peter Sørensen , Head of Technology & Software (Aarhus): Telefon: + 45 21 64 75 61  – e-mail:  psn@pv.eu

Send din ansøgning

Du bedes sende din ansøgning til job@pv.eu med teksten “Patentrådgiver, Aarhus” i emnefeltet. Medsend venligst både CV og relevante eksamensbeviser i en samlet  pdf.

Vi afholder samtaler løbende, da vi ønsker, at ansætte den rette kandidat hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ: