Engageret IT-studerende til drifts- og supportopgaver

Headerbillede: Pixabay.com

Er du glad for at hjælpe andre, og brænder du for at bruge din viden om IT i praksis? Så er du måske vores nye studentermedarbejder i IT-afdelingen hos Plougmann Vingtoft

Stillingen

IT-afdelingen hos Plougmann Vingtoft løser alle slags IT-opgaver inkl. drift, support, undervisning og udvikling af nye digitale løsninger til vores ca. 75 brugere.

Vi søger en studentermedarbejder, der skal have fokus på at levere professionel support til huset samt på ad hoc basis deltage i IT-relaterede projekter, baseret på din viden og erfaring. Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver inden for drift og brugersupport, og opgaverne kan være mange. Gennem dit arbejde får du en bred kontaktflade med kolleger på tværs af afdelinger og kontorer i en spændende vidensvirksomhed, hvor du bliver en vigtig spiller i at være med til at sikre høj tilfredshed blandt vores brugere.

Kvalifikationer

  • Du er i gang med en relevant uddannelse inden for IT og har min. 1 år tilbage af din uddannelse
  • Du har god erfaring med Windows 10 og Office 2016
  • Du er en positiv og åben person, som er god til at lære fra sig
  • Du er selvstændig, struktureret og tager glæde i at føre opgaver helt til dørs
  • Du kan gennemføre en supportsamtale på både dansk og engelsk

Vi tilbyder

Du bliver en integreret del af vores spændende rådgivervirksomhed, Plougmann Vingtoft, som er blandt de mest innovative og kreative firmaer i vores branche. Du vil indgå i vores lille IT-afdeling, hvor du får en unik mulighed for stor faglig udvikling og sparring samt et godt kendskab til mange forskellige opgavetyper.

Stillingen er skønnet til 10 timer i gennemsnit pr. uge. Vi er fleksible med hensyn til arbejdstider, og forventer det samme fra dig, og vi tager naturligvis hensyn til dine eksamener.

Hvem er vi

Plougmann Vingtoft er ét af Skandinaviens mest anerkendte rådgivningsfirmaer inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk anvendelse af IPR. I 2017 blev vi kåret som ‘Firm of the Year’ af det uafhængige rankingmagasin ‘Managing Intellectual Property’. Vi har ca. 75 ansatte fordelt på vores kontorer i København (hovedkontor), Aarhus, Oslo, München og Madrid.

Vores kernekompetence er vores evne til at omdanne teknologier, opfindelser og idéer til velbeskyttede, profitable IP-rettigheder. Vores mål er at tilbyde vores kunder det højeste niveau af teknisk og juridisk ekspertviden samt beskyttelse af deres brand, forsknings- og udviklingsinvesteringer, så de kan omsættes til forretningsmuligheder.

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT Specialist Evan James Shymko på tlf. +45 33 63 93 97.
Ansøgning og CV mærkes ”IT-studerende” og sendes til job@pv.eu. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vær opmærksom på at mails til og fra job@pv.eu ikke er krypterede, men vi behandler din ansøgning fortroligt og med omhu. Læs mere om vores behandling og beskyttelse af dine oplysninger her.

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

Arbejdssted

Plougmann Vingtoft, Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S.

Bemærk at vi per 10. december 2018 flytter til nye lokaler på Strandvejen 70, 2900 Hellerup.

LÆS OGSÅ: