Headerbillede: Chris Linde – www.LindeVisuals.dk / Venturecup.dk
Årets Venture Cup er netop blevet afholdt og foran hundredvis af interessante forskningsprojekter var det Particle3D fra Syddansk Universitet (SDU), der løb med sejren. Plougmann Vingtoft har hjulpet med at udarbejde og indlevere patentansøgning på vinderprojektet, der gør det muligt at 3D-printe kunstige knogleimplantater.
For nogle uger siden løb iværksætterkonkurrencen, Venture Cup, af stablen i København. Formålet med Cuppen er at give unge universitetsstuderende med entreprenørdrømme mulighed for at præsentere deres seneste opfindelser for en professionel jury, som bl.a. består af erhvervsfolk, iværksættere og investorer.
Foto: Particle3d.com
De store vindere i konkurrencen i år blev de to studerende, Casper Slots (i midten af billedet) og Martin Bonde Jensen (th.), og lektor Morten Østergaard Andersen (tv.) fra Teknisk Fakultet på SDU, som sammen har udviklet en teknologi, der gør det muligt at printe kunstige knogler i organisk materiale. Plougmann Vingtoft har sammen med SDU evalueret projektets patentérbarhed og kommercielle potentiale, og på den baggrund søgt opfindelsen patentbeskyttet.
Skræddersyede implantater
Det nyskabende i Particle3D’s opfindelse er dels en ny 3D-printteknik, dels en helt unik keramikblanding bestående af stamceller og calciumfosfat, der efterligner det mineral, som vores knogler naturligt består af. Sidstnævnte har den fordel, at Particle3D’s implantater modsat almindelige implantater har lettere ved at blive optaget af kroppens væv, når de indopereres i kroppen. Den nye 3D-printteknik muliggør desuden, at man kan skræddersy implantater, så de passer perfekt til patienterne i stedet for at bruge standardiserede dele, der sjældent passer.
Opfindelsen skal blandt andet hjælpe kræft- og traumepatienter, der har fået beskadiget knogler under en operation eller har fået dem fjernet som en del af behandlingen. Og på længere sigt skal teknologien også kunne bruges til at printe brusk og væv.
Med Particle3D’s printteknik bliver det muligt at fremstille skræddersyede implantater i keramisk materiale, som kan hjælpe patienter, der har fået beskadiget eller bortopereret knogler forskellige steder i kroppen – Foto: Particle3d.com
Patentbeskyttelse bidrager til videreudvikling
Venture Cup-trofæet og pengepræmien på 100.000 kr. har givet Particle3D mulighed for at arbejde videre med deres teknologi, men skal opfindelsen for alvor have luft under vingerne er der brug for yderligere finansiering. Derfor er forskergruppen fra SDU i øjeblikket på udkig efter investorer og fonde, der vil støtte projektet. Én af de virksomheder, der har vist interesse i at indgå et partnerskab med Particle3D er IBM. Koncernen har bl.a. tilbudt at stille teknologi og research til rådighed for at få idéen ud i verden, hvor den kan gøre en forskel for mange mennesker.
En beskyttet teknologi vil alt andet lige fremstå mere attraktiv for en potentiel investor end en teknologi, der ikke er beskyttet.
For at sikre sin position på et konkurrencepræget og konstant udviklende marked inden for 3D-print, har det været vigtigt for Particle3D at beskytte deres specifikke printteknik, som er enkel, billig og anvendelig til flere typer af materialer. Ifølge Plougmann Vingtofts rådgiver Jakob Lohmann repræsenterer forskergruppens bevidste strategi om få patentbeskyttet teknologien fra begyndelsen en vigtig investering i fremtiden: “En beskyttet teknologi vil alt andet lige fremstå mere attraktiv for en potentiel investor end en teknologi, der ikke er beskyttet. Det vil derfor altid være vores anbefaling, at man har patentbeskyttet sin opfindelse inden man tages kontakt til eksterne samarbejdspartnere. Om teknologien er patentbeskyttet er selvfølgelig kun ét af de elementer, som investorerne kigger på, når et projekt evalueres. Andre vigtige faktorer er markedspotentiale, teamet tilknyttet projektet, samt hvordan produktet adskiller sig fra andre løsninger (uniqueness). Men der er ikke nogen tvivl om at et stærk patent kan være adgangsbilletten til komme yderligere dialog med investorer”, siger Jakob Lohmann, der rådgiver både SDU og flere af landets øvrige universiteter i beskyttelse og kommercialisering af forskningsprojekter.
IPR-rådgivning øger chancen for kommerciel succes
Står du ligesom Particle3D med et spændende, nyt produkt, du overvejer at lancere, så book et uforpligtende møde med én af vores rådgivere og få i indblik i, hvordan du opnår en helt unik position på markedet og mest effektivt beskytter dit forretningsidé.