LATTEC: Patentering af den intelligente malkemaskine

Headerbillede: Pixabay.com

Lattec, et joint venture-firma etableret af det svenske firma DeLaval og det danske firma FOSS, har udviklet Herd Navigator, et malkesystem, der dagligt diagnosticerer hver enkelt kos sundhed. Plougmann Vingtoft har hjulpet Lattec med patenteringen af den avancerede kombination af metode og analyse.

Den intelligente malkemaskine overvåger hver enkelt ko

Siden 1997 har robotter i stigende grad overtaget malkningen af køer, men malkerobottens effektivitet betyder også at landmanden har mindre kontakt til sine dyr og dermed en svagere fornemmelse for helbredet hos hver enkelt ko.

Herd Navigator er et avanceret analyseredskab, der benyttes sammen med DeLavals malkerobot. Systemet overvåger hver kos helbred, mens de bliver malket.

”Når malkerobotten malker koen, sender den en lille prøve af mælken gennem flere rør, der ender i et minilaboratorium. Her bliver prøven analyseret ved brug af op til fire parametre, som hver dag diagnosticerer helbredet af hver enkelt ko,” siger Lars Bergmann, CEO hos Lattec.

Lattec_1600x1000
Headerbillede: Pixabay.com

Systemet giver et klart billede af tilstanden af hver enkelt ko i flokken i forhold til drægtighed, mastitis og ernæringsmæssig tilstand. Dette ændrer landmandens perspektiv fra en reaktiv tilgang til en proaktiv, hvilket blandt andet resulterer i et faldende brug af antibiotika og nedsætter risikoen for, at køerne bliver syge.

En succesfuld opfindelse beskyttet af patenter

Lattec har på nuværende tidspunkt kontrakter for ca. 16.000 køer, der bliver analyseret af systemet, som er beskyttet af en lang række patenter. Plougmann Vingtoft har arbejdet med Lattec fra begyndelsen af udviklingen af Herd Navigator og udstak en retning for at sikre den fulde beskyttelse af systemets rettigheder.

Hvis du er interesseret i mere viden om vores arbejde med Lattec, malkerobotter eller har et generelt spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores eksperter Camilla Kiørboe og Per J. Nygreen.