Vi søger erfaren Valideringsassistent

Vi er på udkig efter endnu en Valideringsassistent, der har viljen til at arbejde på en bred vifte af opgaver. Er du fleksibel og teamorienteret? Så er denne stilling måske noget for dig.

Jobbet

Du bliver en del af vores topprofessionelle og engagerede IP Administrationsteam på i alt 18 medarbejdere. Som valideringsassistent vil du være et vigtigt medlem af teamet og have fokus på valideringer, overdragelser, samt en række administrative opgaver.

Din profil

Du har formentlig minimum 2-3 års erfaring med arbejde inden for IPR administration. Du arbejder udpræget struktureret og besidder høj grad af detaljesans.

Du er selvstændig og ikke bange for at stille spørgsmål, og formår at forblive detaljeorienteret samtidig med at der er stramme deadlines. Et højt niveau af professionalisme, integritet og dømmekraft ved håndtering af fortrolige oplysninger er også vigtigt.

Det er en fordel, hvis du allerede har arbejdet med valideringer og overdragelser.

Vi tilbyder

At du kan blive en del af en spændende vidensvirksomhed med dialog på tværs af organisationen, højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi har et grundigt oplæringsprogram, da vi prioriterer højt, at vores nye kollegaer kommer godt fra start.

Vi har et stærkt kollegialt sammenhold, og har til huse i centralt beliggende lokaler i både Aarhus og Hellerup. Vi ligger vægt på at sikre en god balance mellem arbejde og familie/privatliv samt trivsel i virksomheden og har en fleksibel tilgang til arbejdssted- og tider.

Da vi har afdelinger i både Hellerup og Aarhus, er der mulighed for at blive tilknyttet det kontor, der ligger bedst ift. din bopæl. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men deltid kan også komme på tale ved den rette kandidat.

Vi tilbyder en lønpakke, der modsvarer dine kompetencer og erfaring, og som naturligvis omfatter en række personalegoder.

Hvem er vi?

Plougmann Vingtoft er ét af Skandinaviens mest anerkendte rådgivningsfirmaer inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk anvendelse af IPR. Vi har godt 65 ansatte fordelt på vores kontorer i Hellerup (hovedkontor), Aarhus, Oslo og Madrid. Vores kernekompetence er vores evne til at omdanne teknologier, opfindelser og idéer til velbeskyttede, profitable IP-rettigheder. Vores mål er at tilbyde vores kunder det højeste niveau af teknisk og juridisk ekspertviden samt beskyttelse af deres brand, forsknings- og udviklingsinvesteringer, så de kan omsættes til forretningsmuligheder. Læs mere om Plougmann Vingtoft på www.pv.eu.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakt Charlotte Søsted, leder af IP Administration på  
tlf. +45 22514776

Send din ansøgning

Send din ansøgning inkl. CV og eksamensbeviser, gerne samlet i en pdf-fil, til job@pv.eu mærket ”valideringsassistent”.

Samtaler afholdes løbende med henblik på snarlig tiltrædelse.

Vær opmærksom på, at mails til og fra job@pv.eu ikke er krypterede, men vi behandler din ansøgning fortroligt og med omhu.

Din ansøgning behandles fortroligt og i medfør af de til enhver tid gældende persondataretlige regler. I overensstemmelse med den nye persondataforordning har vi pligt til at give dig en række oplysninger. Plougmann Vingtofts grundlag for at behandle din ansøgning samt heri indeholdte personoplysninger er forordningens artikel 6, stk. 1, litra b og f.
Vær opmærksom på at din ansøgning opbevares af virksomheden i op til 6 måneder efter ansættelsesprocessen er afsluttet – da vi har en interesse i at kunne kontakte dig igen, hvis der opstår et nyt behov eller en ændring i forholdene. Du kan til enhver tid kontakte os efter ansættelsesprocessens afslutning og anmode om, at din ansøgning slettes.