Et af de vigtigste krav til et varemærke er, at det skal være særpræget. Men hvad ligger der i ordet ’særpræg’, når vi taler om varemærker? Kort fortalt betyder det, at et varemærke ikke må være beskrivende for det produkt eller den ydelse, som varemærket er registreret for.
Denne regel har betydet, at en virksomhed som APPLE®, der er verdenskendt for computere, godt kan registrere ordet “APPLE” (på dansk = æble) for computere. Omvendt kan ordet ikke bruges til at registrere æblekager, kogte æbler, æblesaft etc.
Bornholm vil eje ordet FOLKEMØDET™
Folkemødet – politikfestivalen, som blev afholdt på Bornholm i sidste uge – er det seneste eksempel på, at man skal tage reglen om særprægede varemærker seriøst.
Bornholms Regionskommune indleverede nemlig en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen (som er den instans, der behandler patent- og varemærkeansøgninger mm. i DK) i håb om at kunne få eksklusiv ret til brug af ordet Folkemødet™. Patent- og Varemærkestyrelsen afviste dog pure, at tildele bornholmerne rettigheden. Begrundelsen: Mærket manglede særpræg.
På sproget.dk defineres ordet folkemøde som “et offentligt møde hvor alle er indbudt, ofte til diskussion af politiske spørgsmål”. Ergo er ordet beskrivende for kulturelle arrangementer, og af samme årsag kan Folkemødet™ ikke registreres som et varemærke.
På godt dansk betyder dette, at Bornholms Regionskommune p.t. ikke har eneret til at anvende ordet, og at alle i praksis kan benytte sig af betegnelsen med eller uden sammenhæng til den politiske folkefest på solskinsøen.
Folkemødet er stadig sprogligt allemandseje
Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen, der afviser registreringen af Folkemødet™, bør betegnelsen forblive et sprogligt fælleseje. I varemærkebranchen taler man om et friholdelsesbehov, altså behovet for at sikre, at alle ord ikke kan blive til varemærker. Denne regel bevirkede f.eks. at trafikselskabet MOVIA® fik afslag på registreringen af ordet “havnebussen”.
Et lille lysglimt i mørket for Bornholms Regionskommune er dog at forsøge at få Folkemødet™ registreret på baggrund af såkaldt indarbejdelse. Stærk positionering og indarbejdelse af ens brand i folks bevidsthed kan således med tiden føre til, at man kan påkalde sig retten til et varemærke. Det skete f.eks. for supermarkedskæden IRMA®, da de i 1995 fik registreret varemærket MAOSKO®.
Gode versus dårlige særprægede varemærker
For nu at bringe fokus tilbage på fænomenet særprægede varemærker, så er der et hav af eksempler på mærker og ord, der er blevet afvist pga. manglende særpræg. Omvendt er der selvfølgelig også et utal af eksempler på mærker og ord, der er registrerede varemærker, selvom du måske tænker, at det her da er et helt almindeligt ord. Eksempler på sidstnævnte er CELLOFAN®, ROCKWOOL® og TEFLON®.
Det er med andre ord en ret stor udfordring at finde det helt rigtige firmanavn eller produktnavn. Derfor giver vi dig her inspiration til, hvordan du finder det helt rigtige varemærke:
5 gode råd til et særpræget varemærke
- Et særpræget varemærke må IKKE beskrive produktet eller ydelsen eller indikere, hvad produktet er lavet af. Derfor er det udelukket at registrere f.eks. ‘marcipan’ for marcipanbrød, ‘CPH Chokolade’ for chokolade og ‘Billig bilreparation’ for et bilværksted.
- Eksempler på gode varemærker er MÆRSK® (shipping), SAMSUNG® (elektronik), ARLA® (fødevarer), AUDI® (bil), MATAS® (detailhandel), PFIZER® (medicinalfirma), APPLE® (elektronik), MARS® (chokoladebar), MULBERRY® (tasker) og CANON®. Fælles for mærkerne er, at de ikke beskriver det, de er registreret for, de er forholdsvis korte og nemme at udtale og svære at skrive (= sværere at misbruge gennem forkert brug i kommercielle sammenhænge).
- Hvis du vil have et beskrivende ord med i dit varemærke, er det en god idé at registrere et figurmærke (logo) i stedet for. Et grafisk logo kan give det særpræg, som ordet ellers mangler.
- Ofte ligger et godt varemærke lige til højrebenet. Overraskende mange varemærker, også mange anerkendte varemærker, er navne, efternavne eller sammenskrivninger af navne på stiftere, opfindere eller familier bag produktet. Her kan nævnes MÆRSK®, MARS®, FERRARI®, TOMS® (chokolade), MICHELIN® og TOBLERONE®.
- Opfind et særpræget ord. Hvis der ikke er et oplagt varemærke, kan du opfinde ét. Eksempler på opfundne varemærker er ROLEX®, KODAK®, LEGO® (sammentrækning af ‘leg godt’) og GOOGLE®.
PS: Læs det forrige blogopslag om forskellen på mærkevarer og varemærker, hvis du missede det i sidste uge eller bare lige vil have det genopfrisket.
