Headerbillede: derJani / Pixabay.com
Det er næppe gået mange menneskers næser forbi, at det danske herrelandshold og DBU i disse dage ligger i hårde forhandlinger om spillernes kommercielle rettigheder. Og det er langt fra første gang, sportsret og aftaleret trækker store overskrifter i medierne. Men hvilke udfordringer er der egentlig, når man skal have en aftale på plads om kommercielle rettigheder?
DBU og det danske herrelandshold diskuterer som nævnt lige nu om, hvordan der skal tages hensyn til spillernes individuelle sponsoraftaler, når de optræder i landsholdsregi. Sidste år ved samme tid var kvindelandsholdet i lignende forhandlinger med DBU, og også Badminton Danmark og Danske Elitesportsudøveres Forening er i færd med at forhandle en ny aftale på plads. Fælles for forhandlingerne er stridspunktet, der hedder kommercielle rettigheder, som i bund og grund handler om, at atleternes personlige sponsoraftaler kolliderer med holdets eller foreningens kollektive aftale.
Det er dog langt fra kun i sportens verden, at der er mange interesser og hensyn, det er vigtigt at tage højde for, når man indgår aftaler. Faktisk tydeliggør debatten, hvor vigtigt det er at sikre sine (kommercielle) rettigheder, uanset om man er elitesportsudøver eller i færd med at indgå nye forretningsaftaler eller -partnerskaber. En ting er at blive enige om selve “ydelsen”, noget helt andet er at få dette beskrevet og formuleret i en juridisk bindende aftale. Vi har derfor samlet et par gode råd, som man bør overveje, når man udarbejder en aftale.
Vær specifik – også på “worst-case-scenario”
Når man indgår en aftale, er det vigtigt at få defineret, hvilke parter der indgår aftalen, og hvad aftalen går ud på, samt hvor længe aftalen er gældende. Det er desuden nødvendigt at tage hensyn til ydre omstændigheder og betingelser, der har indflydelse på den aftale, man er ved at lave, således at der ikke senere opstår uklarhed eller strid om dette. Det kan eksempelvis være allerede eksisterende aftaler, der skal tages højde for.
Ofte har man været i forhandlinger i nogen tid, og når aftalen så endelig skal skrives ned, kan man være så opsat på at få aftalen i hus, at man glemmer at gøre de mundtlige aftaler til en del af den skriftlige kontrakt, hvilket kan resultere i, at en række væsentlige detaljer i aftalen går tabt. Det kan senere give anledning til en strid til trods for de mundtlige aftalers gyldighed. Uanset hvor godt samarbejdet fungerer, er det derfor afgørende at få nedfældet, hvad man gør, når man oplever, at en af parterne ikke overholder aftalen. Al erfaring viser nemlig, at det altid er lettere at indgå en aftale om, hvad der skal ske når/hvis konflikten opstår, mens man stadig er venner.
5 gode råd om aftaler – også når det handler om kommercielle rettigheder
Med ovenstående in mente er det derfor altid vigtigt at tænke disse 5 ting ind, når man er ved at indgå en ny aftale:
- Fremgår det klart hvilken ydelse, aftalen handler om?
- Er parterne og tidsperspektivet defineret?
- Har vi taget højde for andre aftaler og ydre betingelser, som kan have betydning for denne aftale?
- Har vi noteret alle vores mundtlige aftaler, så forudsætninger og enighed tydeligt fremgår af aftalen?
- Har vi aftalt en handlingsplan for det tilfælde, at en af parterne misligholder aftalen?
Står du overfor at skulle indgå en ny aftale eller mangler du sparring til en allerede eksisterende aftale om for eksempel kommercielle rettigheder, er du velkommen til at tage kontakt til os. Du finder vores kontaktformular her.
LÆS OGSÅ: Derfor bør virksomheder beskæftige sig med immaterielle rettigheder
