Sådan beskytter du dit varemærke på sociale medier

SNAPCHAT®, LINKEDIN®, FACEBOOK®, INSTAGRAM® etc. er blevet en indgroet del af hverdagen, og der er ikke langt fra tanke til handling på de sociale medier. Men hvordan sikrer man sig så som ejer af et varemærke, at det ikke misbruges eller bare bruges i uheldige sammenhænge?

De sociale medier er private virksomheder med regler for brug og ligeledes regler for at imødegå misbrug. Befindende sig i gråzonen er ubetænksom eller velmenende brug. Dette kan f.eks. være medarbejdere, som uploader billeder, hvor et logo tydeligt ses, eller omtaler virksomheden ved navn i negative sammenhænge.

Omvendt bruger de fleste virksomheder også de sociale medier til at fremme deres synlighed; mange opfordrer tillige ansatte til at fremme virksomheden på egne, private platforme. Så hvordan trækker man en grænse?

For et par år siden holdt medarbejderne på MCDONALD’S® i Helsingør en temmelig våd personalefest i MCDONALD’S®’ lokaler. Under festen blev der bl.a. lagt billeder af bukseløse ansatte, der morer sig med body-tequilaer, op på en åben Facebook-medarbejderside. Efterfølgende udtalte MCDONALD’S®, at billederne blot viste, at det var et sjovt sted at arbejde – og gjorde sig så ellers store anstrengelser for at få billederne fjernet.

Ytringsfrihed versus varemærkerettigheder

Facebook-grupper for tidligere medarbejdere i en virksomhed benytter ofte, og ganske naturligt, virksomhedens navn eller logo.

I sådanne tilfælde er det nogle helt grundlæggende rettigheder, som gør sig gældende. Øverst står retten til ytringsfrihed, hvor man altid skal huske det der står med småt: at det er under ansvar. Dernæst varemærkeretten, som er en eneret med bl.a. det indhold, at ejeren alene kan bestemme hvor, hvordan og i hvilke sammenhænge et varemærke benyttes. Og endelig er der relationen mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Ting på internettet er permanente. Som udgangspunkt må man regne med, at uheldige billeder etc. ligger der til evig tid. Når det er “ude”, har man ikke længere nogen kontrol. EU-Domstolens afgørelse om “retten til at blive glemt for private” er stadig kun regler i deres vorden og ikke noget man kan fæste lid til. Og for virksomheder er realiteten, at når der sker skader på ens image, brand eller goodwill, sker det hurtigt og oftest uigenkaldeligt.

Som i mange af livets sammenhænge er det bedre at have haft snakken om emnet, fremfor at blive rasende bagefter. Billederne fra MCDONALD’S®’ personalefest var reelle og ikke lagt ud for at skade MCDONALD’S®. Men det kan sende et ret uheldigt billede af virksomheden. Det er derfor vores klare anbefaling, at man som rettighedshaver, det være sig af et varemærke eller andet, sørger for at have en nedskreven politik for brugen af sociale medier.

Eksempler på spørgsmål til en varemærkestrategi for sociale medier

  • Hvis medarbejderne omtaler virksomheden offentligt, inden for hvilke rammer skal det så ske?
  • Hvad er arbejdsgiveren og varemærkeejeren følsom overfor?
  • Hvad er de sikkerhedsmæssige konsekvenser?
  • Er der forskel på ytringer eller billeder i åbne eller lukkede fora, loyalitetspligt, ansættelsesretlige
    konsekvenser?
  • Hvad tillader man brug af navn og/eller logo for?
  • Er en Facebook-gruppe for tidligere ansatte, hvor logoet bruges, i orden? Og hvad hvis gruppen er lukket?

Pointen er, at man som ejer har rettigheden og dermed også kontrollen, og at man skal være klar over, hvornår man opgiver denne kontrol og de mulige konsekvenser.

Tjekliste, når du skal sikre dit varemærke på de sociale medier

  • Lav en politik for brug af sociale medier og en intern IP-strategi
  • Oprids værdier, forventninger og årsager
  • Skab intern forståelse for mulige skadevirkninger
  • Gør ejerskabet til virksomhedens IP-rettigheder klart og evt. hvor grænsen for brug går