Tænker du på HBO-serien Westworld eller filmene Blade Runner og Terminator, når du hører om robotter? Eller måske på store robotarme, der udfører ensidigt gentaget arbejde i industrien uden at få tennisalbue?
Androide robotter er ikke længere noget, der kun hører hjemme i sci-fi-universer, men fremtidens robotteknologi er meget andet – og meget mere abstrakt – end det, vi traditionelt forstår ved robotter.
Big Data, Internet of Things og Industri 4.0 er bare nogle af de buzzwords, der flyver rundt, når snakken falder på robotter. Sikkerhed og etiske retningslinjer for robotter og data bliver også debatteret lystigt.
Hvor går grænserne for den kunstige intelligens – ender det med, at mennesket bare kan læne sig tilbage og lade robotterne klare arbejdet, eller er vi på vej mod et Matrix-lignende samfund styret af robotter? Eller er der en helt tredje gylden middelvej, hvor mennesker og selvlærende robotter komplementerer hinanden?
Uanset om man er begejstret eller skeptisk over for robotter, er det et faktum, at robotterne er kommet for at blive, og Danmark er med helt fremme i front. Vi ligger på en 6. plads på listen over lande med flest robotter per ansatte i industrien. Det skyldes ikke mindst den såkaldte “robotklynge” i Odense.
Roboteventyret i Odense
I Odense udvikler over 100 virksomheder avanceret teknologi til robotter, godt hjulpet på vej af ph.d.-studerende fra Syddansk Universitet. Samarbejdet mellem universitetet og virksomhederne giver virksomhederne adgang til noget af den nyeste viden på området, og forskerne får mulighed for at afprøve deres teorier i praksis.
Plougmann Vingtofts eksperter, de to patentrådgivere, Brian Andersen og Michael Friis Sørensen, har gennem flere år hjulpet både virksomheder og ph.d.-studerende tilknyttet robotklyngen med at patentere deres opfindelser.
Ud over at være garvede patentrådgivere har både Brian og Michael en teknisk baggrund, som de trækker på i arbejdet med at patentere robotteknologi. De er begge civilingeniører fra Aalborg Universitet – Brian med speciale og ph.d. indenfor optik og piezo-teknik, og Michael med speciale i elektronik, software og lyd. De brænder begge for arbejdet med de iderige opfindere inden for robotteknologi.
Brian: “Det er et nyt område under udvikling, som vi synes, er udfordrende både teknisk og patentmæssigt”.
Michael: “Noget af det, der gør det spændende, er, at det her er Industri 4.0, hvor robotter forstås i mere abstrakt forstand. Det er ikke bare en arm, der arbejder monotont, men vi ser en kombination af en masse forskellige teknologier”.
Fremtidens robotteknologi – et netværk af autonome robotter
Udtrykket Industri 4.0 bruges om den tendens, hvor produktionen automatiseres, og maskiner og robotter forbindes i digitale netværk, hvor de selv koordinerer deres arbejdsprocesser.
Forestil dig fx et landbrug, hvor traktoren og mejetærskeren kan kommunikere med hinanden og tilrettelægge arbejdet i marken uden landmandens indblanding. De kan igen være koblet op til et stort datasystem, som samler data fra mange landmænd og beregner, hvornår der er de mest gunstige høstforhold.
Fremtidens robotteknologi skal med andre ord forstås bredt dels som fysiske robotter, der har bestemte opgaver i industrien eller i hjemmet, og som er mobile og selvlærende og kan færdes blandt mennesker, og dels som mere abstrakte netværk, hvor maskiner kan kommunikere og samarbejde med hinanden.
Michael: “Hvis man skal have robotter til at være mere autonome, skal de kunne eksistere sammen med mennesker og udføre opgaver, fx vaske gulv, mens der er kunder i en butik. De skal kunne se og høre, hvor folk er, og kunne forudse, hvor folk bevæger sig hen”.
Robotteknologi er derfor en kompliceret disciplin, der består af en række teknologier, som arbejder sammen på kryds og tværs.
Patenter på robotteknologi kræver overblik
De mange teknologier kræver et stort overblik og en solid teknisk forståelse hos patentrådgiveren. Brian Andersen og Michael Friis Sørensen har rådgivet virksomheder og forskere i og omkring robotklyngen gennem mange år, og det har givet dem en stor indsigt i et bredt spektrum af fagområder.
Michael: “Efterhånden får vi en dybere viden inden for de områder, vi arbejder med. Hvis du kender løsningerne inden for et lignende område, kan du på et tidligt tidspunkt fortælle kunden, at ‘dét der er der ingen fremtid i. Det findes allerede inden for et andet fagområde’”.
Brian: “Du vil også se, at det hos Plougmann Vingtoft kan være en som Michael og mig, der står for det, og nogle gange er det en med mere mekanisk erfaring der kommer på opgaven. Det kommer an på, hvad der er brug for”.
Michael og Brian har sammen med Syddansk Universitet kortlagt patenteringen på forskellige områder af robotteknologien. Hvor sker der mest? Er et område interessant at gå ind i, eller er det overpatenteret?
På den måde kan forskerne se, hvilke virksomheder der arbejder inden for deres område, og eventuelt gå ind i et samarbejde med dem, og hvilke opfindelser det ikke kan betale sig at arbejde videre med. Alligevel går det af og til galt for både virksomheder og forskere, der for sent rådfører sig med patentrådgiverne.
Michael: “Folk har offentliggjort ideen, inden de kommer til os, og så er det for sent at patentere. Eller de er gået i gang med udviklingen, og så opdager de, at andre har patent på noget lignende, og så bliver de stoppet”.
Nemmere at få patentrådgivning i Odense
Fra 1. februar er det blevet nemmere for både forskere og virksomheder i Odense at få rådgivning om, hvordan de skal patentere deres robotteknologi. Plougmann Vingtoft har nemlig etableret en kontorplads i Odense, og Plougmann Vingtofts robot- og droneeksperter glæder sig til at kunne give tættere sparring til de mange driftige folk i og omkring robotklyngen.
