Headerbillede: www.nordicfoodlab.org
Fokus på forskning og innovation inden for fødevareområdet i Danmark vil stige over de næste år. Landbrug & Fødevarer og DI Fødevarer har sammen med nogle af de danske forskningsinstitutioner og danske producenter af fødevarer, ingredienser og foderstoffer dannet en fødevareklynge og udformet en ny strategi for fødevareforskning gældende frem til 2030.
Dannelsen af fødevareklyngen sker på baggrund af FN’s forudsigelser om, at befolkningsantallet på verdensplan vil stige med én milliard frem mod 2030, ligesom efterspørgslen på mad vil stige med 50%. Den nye strategi for fødevareforskning er beskrevet i rapporten ”World-class Food Innovation towards 2030”, og den nye fødevareklynge omfatter virksomheder som Chr. Hansen, Arla Foods, Dupont, Carlsberg, Danish Crown, KMC, Marel og Foss.
Fødevareprodukter, der kommer fra Danmark har allerede i dag et godt renommé i udlandet, og med den nye strategi skal det sikres, at Danmark også i 2030 vil være blandt de førende lande inden for produktion af fødevarer, ingredienser, procesudstyr, og services.
Med et budget på 3 milliarder (heraf 2 mia. fra industrien) investerer de danske virksomheder allerede massivt i forskning og innovation sammenlignet med andre store fødevarenationer. Fødevareindustrien er dog klar over, at der fortsat skal investeres i forskning og innovation for at bevare konkurrenceevnen. Dette gælder for alle parter i fødevareklyngen, både private og offentlige.
I rapporten ”World-class Food Innovation towards 2030” beskrives bl.a. vigtigheden af at omsætte investeringer i innovation til vækst og udvikling, men rapporten giver imidlertid ikke noget bud på, hvordan de danske virksomheder og forskningsinstitutter skal beskytte deres forskning og innovation, som jo er en forudsætning for at bevare konkurrenceevnen i forhold til deres udenlandske konkurrenter.
Dette manglende fokus på at sikre sig rettigheder til ny forskning i fødevarebranchen har Plougmann Vingtoft tidligere stillet skarpt på i artiklen ”Kan patentmulighederne udnyttes bedre?” publiceret i Dansk Kemi nr. 11, 2015. Her beskriver Plougmann Vingtoft, at antallet af europæiske patentansøgninger fra danske virksomheder inden for fødevareområdet kun udgør 4,1%, hvilket er lavt sammenlignet med andre fødevare- og landbrugslande. For eksempel har Schweiz, som kun har et lidt højere indbyggertal end Danmark, mere end tre gange så mange europæiske patentansøgninger end Danmark inden for fødevareområdet.
Læs hele artiklen: Kan patentmulighederne udnyttes bedre?
Med den nye strategi for fødevareforskning bør de danske virksomheder og forskningsinstitutter være opmærksomme på, at deres investeringer giver værdi og forbedrede konkurrencevilkår. Ny- og videreudviklinger bør derfor, i det omfang det er muligt og skaber værdi beskyttes med patenter, varemærker og designs (IPR = Intellectual Property Rights). I en tid, hvor grænserne for både den digitale og fysiske bevægelsesfrihed af produkter og idéer udvides fra dag til dag, bliver IPR til stadighed mere og mere vigtigt.
LÆS OGSÅ: Da yoghurt blev til vin
LÆS OGSÅ: Danmarks bedste idé patentbeskyttet af Plougmann Vingtoft
