Emne
Vestas

Det roterende babelstårn

Spørg vores eksperter

Peter Sørensen

European Patent Attorney, Partner

MSc Physics & Chemistry

På en mark uden for Roskilde står der en noget usædvanlig vindmølle. Hvor almindelige vindmøller har én rotor, har denne mølle fire rotorer monteret på ét tårn. Projektet kaldes for ‘Babylon’ og er udviklet i et samarbejde mellem den danske vindmøllegigant Vestas og forskere fra DTU Vindenergi. Plougmann Vingtoft har hjulpet Vestas med at patentere den nye, spændende teknologi.

Vindmøllen med de fire rotorer blev sat op i april 2016, og i juli samme år kunne man høste den første strøm fra møllen. Møllen er en 74 meter høj prototype, som skal hjælpe Vestas og DTU’s forskere med at afklare, hvordan de mange rotorer påvirker hinanden. Lige nu er der altså tale om en forsøgsmølle, der skal teste konceptet, men på sigt håber Vestas, at multirotorteknologien kan åbne for nye markeder for vindenergi.

Patenter giver arbejdsro
Plougmann Vingtofts patenteksperter, der har rådgivet Vestas om IPR strategi gennem mere end ti år, blev involveret i multirotormølleprojektet på et meget tidligt tidspunkt i forløbet.

 

Det er vigtigt for os at starte patentprocessen allerede i de tidlige faser af den teknologiske udvikling …

 

Vestas havde nemlig brug for at teste prototypen i fuld skala under rigtige vejrforhold og det kan være særdeles risikabelt at stille sine innovationsforsøg til offentligt skue, sådan som Vestas har gjort med multirotorvindmøllen – med mindre rettighederne er tilstrækkeligt sikret.

Netop derfor har det også været afgørende for Vestas at arbejde strategisk med at patentere multirotorteknologien: “Det er vigtigt for os at starte patentprocessen allerede i de tidlige faser af den teknologiske udvikling. På den måde kan vi koncentrere os om at teste og forfine produktet uden at skulle bekymre os om at blive kopieret,” fortæller Kim Højrup Hansen, European Patent Attorney hos Vestas.

Større er ikke altid bedre
Jo større rotorareal, desto mere vind kan man høste per mølle. Derfor er udviklingen i vindmølleindustrien i mange år gået mod større og større møller. Der er dog også nogle ulemper forbundet med vindmøller i meget stor skala.

Når rotorerne bliver større, bliver de også tungere. Hvis rotorerne bliver store nok, vil deres vægt udligne den ekstra vindenergi, man høster. Belastningen på tårnet og vingerne øges også med størrelsen, så det er en fin balance, man skal ramme.


Fra opsætningen af multirotormøllen på DTU Risø campus.

De store dele til kæmpemøllerne kræver desuden specialtransporter, der øger omkostningerne ved at anlægge vindmølleparker, ligesom det kan være svært at transportere delene i områder med begrænset infrastruktur.

Ved at sætte flere mindre rotorer på samme tårn, får man et større rotorareal, uden at den enkelte turbine bliver tungere. Samtidig er det lettere og billigere at transportere de mindre vinger og tårne, og de kan derfor sættes op i områder, hvor det ellers kan være svært at komme frem med specialtransporter.

Hvis multirotorprojektet viser sig at fungere i praksis, kan det åbne op for helt nye markeder for Vestas og den danske vindenergiindustri. At udbrede mulighederne for bæredygtig vindenergi vil ikke bare være et plus for dansk eksport, men også for klimaet på verdensplan.

Tidslinje

1888
Amerikaneren Charles F. Brush opstiller den første automatisk fungerende vindmølle til elproduktion.

1891
Danskeren Poul la Cour opstiller ”Forsøgsmøllen” ved Askov Højskole. Poul la Cour fandt ud af, at færre, hurtigtløbende vinger var mere effektive til at producere elektricitet (jævnstrøm). Han regnes som faderen til dansk vindmølleindustri.


1931
Den tyske opfinder Hermann Honnef tegner multirotordesign til en 250 meter høj mølle med tre rotorturbiner.

1942
F.L. Schmidt opstiller trebladet vindmølle på Bogø.

1951
Bogømøllen bliver omdannet til at producere vekselstrøm.

1950’erne
Johannes Juul, elev af Poul la Cour, opfinder tipnødbremsen, der standser møllen ved for høj fart. Næsten samme system bruges i dag.

1979
Vestas lancerer sin første vindmølle med en kapacitet på 30 kW

1980’erne
Oliekrisen sætter på ny gang i forskningen i vindenergi.

1980-81
Ny generation af 55 kW vindmøller ser dagens lys. Det blev et kommercielt gennembrud for vindenergi, da prisen på el fra vindmøller faldt med 50 % per kW.

1988
Verdens største multirotorvindmølle opstilles ved Rotterdam i Holland. Møllen havde seks tobladede turbiner og en kapacitet på 450 kW. De to nederste turbiner måtte dog fjernes kort efter opsætningen.

1991
Første havvindmøllepark, Vindeby havmøllepark ved Lolland, sættes op.

1996
Vestas opstiller prototype på vindmølle med kapacitet på 1,5 MW.

2014
Vestas og Mitsubishi Heavy Industries opsætter verdens største vindmølle i Østerild med kapacitiet på 8 MW

2016
Vestas opstiller prototype på multirotormølle.

 

 

Kontakt os

cleantech@pv.dk