Emne
Bioteknologi

Den gensplejsede døgnflue, der løb med sejren

Spørg vores eksperter

Christian L. Christiansen

European Patent Attorney, CDPA

Head of Biotech & Pharma, MSc Molecular Biology

Da fire forskere fra det daværende Odense Universitet i 1977 opfandt en revolutionerende gensplejsningsteknologi, havde de slet ikke overvejet at få den patenteret. Men efter et enkelt møde med den ene af Plougmann Vingtofts grundlæggere, den passionerede patentrådgiver Ole Plougmann, lod de sig alligevel overtale. Det blev banebrydende i form af det første biotekpatent i Europa.

I dag er biotekpatenter en flercifret milliardforretning på verdensplan, og danske biotekvirksomheder er med helt fremme i front: Danmark er sammen med Sverige og Irland det land i Europa, der har flest farma- og biotekvirksomheder per indbygger, og der investeres årligt knap 17 milliarder i biotekforskning og -patentering.

For 40 år siden så bioteklandskabet dog helt anderledes ud. Patenter var ikke noget, man arbejdede strategisk med, hverken på universiteterne, hvor patentering blev betragtet som politisk ukorrekt, eller hos industriens store spillere.

En god idé ser dagens lys
Patentering var heller ikke en del af overvejelserne, da en forskergruppe fra Odense Universitet i 1977 opfandt en spritny gensplejsningsmetode – i dag kendt under navnet Runaway. På dette tidspunkt var gensplejsning stadig et meget ungt forskningsområde, ikke bare i Danmark, men på verdensplan. Kun fire år før, i 1973, var det lykkedes de amerikanske forskere Herbert Wayne Boyer og Stanley Cohen at overføre gener fra en organisme til bakterier og at få de overførte gener til at sameksistere og fungere i bakterierne, så de producerede et forudbestemt protein. Det var den første succesfulde gensplejsning.

Europas første biotekpatent
Til al held fik patentagent, civilingeniør og grundlægger af Plougmann Vingtoft Ole Plougmann nys om forskningsprojektet. Selvom Ole aldrig havde hørt om genteknologi før, forstod han lynhurtigt principperne og så perspektiverne i forskernes nye teknologi, og han overtalte dem i løbet af et enkelt, men epokegørende, møde til at patentere opfindelsen.

Gensplejsningspatentet var banebrydende som det første genteknologiske patent i Europa. Men da forskerne forsøgte at afhænde teknologien til den danske biotekindustri, blev de mødt af en mur af afvisninger. Her blev gensplejsning anset for at være en døgnflue – ikke noget, det var værd at skyde penge i.

Til sidst lykkedes det dog at finde en køber. Det blev biotekvirksomheden Alfred Benzon, der bl.a. var kendt for 70’ernes tyggegummimærke SorBits, men som på det tidspunkt også forskede i kræftbehandling med proteintypen interferon.

Et patent af betydning
Runawaypatentet har haft stor betydning, ikke bare inden for bl.a. medicinalindustrien, men også i forhold til at sætte Danmark på landkortet inden for biotekindustrien.

Ole Plougmanns tætte samarbejde med forskerne blev på mange måder fundamentet for, hvordan Plougmann Vingtoft siden har arbejdet for at fremme patenteringen af innovative teknologier i Danmark og gøre dem til salgbare produkter, der samtidig gavner samfundet. Ole Plougmanns kreative indfaldsvinkel og hans evne til lynhurtigt at se mulighederne i ny og kompleks teknologi er et forbillede for vores patentrådgivere den dag i dag.

Hvad er gensplejsning?

Ved gensplejsning indsætter man bestemte gener i en celles eller mikroorganismes plasmider med det formål at få den til at producere bestemte proteiner.

Gensplejsning bliver f.eks. brugt i fødevareindustrien til at fremme ønskede egenskaber ved fødevarerne. Ved at ændre produktionen af f.eks. modningsstoffet ethylen i tomater kan man plukke, dem, når de er helt modne, uden at de går til, inden de når forbrugeren.

Gensplejsning kan også bruges til at producere bestemte proteiner, som bl.a. anvendes i medicinalindustrien – proteiner, som det kan være svært at udvinde fra naturlige kilder.

 

 

Kontakt os

bioteknologi@pv.dk