Erfaren patentrådgiver (cand. scient./ingeniør) inden for mekanik og/eller elektronik med gode konsulentevner søges

Headerbillede: Succo / Pixabay.com

Erfaren patentrådgiver (cand. scient./ingeniør) inden for mekanik og/eller elektronik med gode konsulentevner søges til vores kontor i Aarhus

Jobbet

Hos Plougmann Vingtoft vil du blive del af et erfarent og skarpt team af patentkonsulenter, som arbejder professionelt med patentering og kommercialisering af udvikling på højeste niveau. Vi arbejder for en bred vifte af kunder, herunder universiteter og en lang række højteknologiske virksomheder fra både ind- og udland.

Efter en introduktion til vores kundeportefølje og oplæring i vores forretningsgange vil du få din egen sags- og kundeportefølje, selvfølgelig i et tempo der modsvarer din erfaring og dine kompetencer. Det betyder, at du hurtigt får en meget selvstændig og fri rolle i jobbet og i din pleje og udvikling af kunderelationerne.

Din profil

Du er ingeniør inden for mekanik og/eller elektronik, og det er en betingelse, at du har erfaring med patentarbejde, så du har mulighed for hurtigt at indtræde i rollen som sagsansvarlig. Under alle omstændigheder skal du have lysten til og talentet for at arbejde i et kundeorienteret og kommercielt miljø, hvor du samtidig kan få rig lejlighed til at dyrke opgaveløsning med udgangspunkt i dine naturvidenskabelige kompetencer.

For at matche rådgiverrollen bør du rent menneskeligt være udstyret med et veludviklet ’relations- og netværksgen’, være opsøgende og udadvendt af natur og trives i mødet og dialogen med andre mennesker. Vi lægger vægt på, at du kan se dig selv som del af en organisation, hvor værdier som engagement, troværdighed, kreativitet og professionalisme er i højsædet både i forhold til kunderne og i samarbejdet med dine kolleger.

Du har solide dansk- og engelskkundskaber og er dygtig til at kommunikere på begge sprog både på skrift og i tale.

Hvad vi kan tilbyde?

Du vil blive del af en spændende vidensvirksomhed med højt til loftet og korte beslutningsveje, og i Aarhus trives vi i et lokalt team, der er kendetegnet ved et rigtig godt samarbejde, inklusiv samarbejdet med vores ’søsterteam’ i København. Vores kontor ligger centralt i Aarhus centrum med udsigt over byens tage, kort afstand til offentlig transport og mulighed for parkering. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kompetencer og din erfaring, og som naturligvis også omfatter en række personalegoder blandt andet mad- og frugtordning, massageordning samt personaleforening med fredagsbar, vinsmagning mm.


Som patentrådgiver i vores Aarhus-kontor vil du bl.a. kunne nyde din kaffe på vores tagterrasse med udsigt over Aarhus Domkirke og midtbyens tage.

Hvem er vi?

Plougmann Vingtoft er ét af Skandinaviens mest anerkendte rådgivningsfirmaer inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk anvendelse af IPR. I marts måned blev vi kåret som ‘Firm of the Year’ af det uafhængige rankingmagasin Managing Intellectual Property. Vi har godt 82 ansatte fordelt på vores kontorer i København (hovedkontor), Aarhus, Oslo, München og Madrid. Vores kernekompetence er vores evne til at omdanne teknologier, opfindelser og idéer til velbeskyttede, profitable IP-rettigheder. Vores mål er at tilbyde vores kunder det højeste niveau af teknisk og juridisk ekspertviden samt beskyttelse af deres brand, forsknings- og udviklingsinvesteringer, så de kan omsættes til forretningsmuligheder.

Har du spørgsmål?

Så er du naturligvis velkommen til at kontakte Peter Sørensen, leder af Technology & Software (Aarhus): Telefon: +45 87 32 18 04 – email: psn@pv.eu

Send din ansøgning

Du bedes sende din ansøgning til job@pv.eu, skriv “Patentkonsulent” i emnefeltet, og du bedes vedhæfte både CV og eksamensbeviser samlet i et pdf dokument. Vi vil løbende afholde samtaler, da vi ønsker at den rette kandidat kan starte hurtigst muligt.

Arbejdssted

Plougmann Vingtoft, Aaboulevarden 23, 8000 Aarhus C.

LÆS OGSÅ: Det roterende babelstårn
LÆS OGSÅ: Plougmann Vingtoft kåret som de allerbedste for 10. år i træk!